Efter cirka 15 år som praktiserende læge i Fredericia havde Frode Ritter-Petersen og hans kone lyst til at bosætte sig i udlandet. Med en lægeuddannelse, der kunne bruges verden over, begyndte parret at kigge på, hvilke lande, der havde et godt sundhedssystem. For netop et godt job var forudsætningen for, at flytteprojektet kunne blive en succes for familien med de to sønner Andreas og Nicolaj, der dengang var 16 og 11 år.

»Vi kiggede først på USA, men blev enige om, at det var for langt væk. Så tænkte vi på Frankrig, fordi vi havde hørt, at deres system fungerede godt,« siger Gerda Ritter-Petersen.

De rettede straks deres blik mod Sydfrankrig, for der havde de tidligere holdt ferier og syntes om området. Udgangspunktet for bolig- og jobjagten var Nice, hvor Frode Ritter-Petersen mente, at der var et godt grundlag for at starte praksis på grund af de mange danskere og andre udlændinge i området. Så da beslutningen var taget om at flytte, lejede familien en midlertidig bolig ved Nice, og så gik Gerda Ritter-Petersen på jagt efter et passende hus.

»Gerda så på omkring 50 forskellige huse i både Cannes, Mougins og andre byer i nærheden. Vi havde solgt vores 380 kvadratmeter store hus i Fredericia på en 20.000 kvadratmeter stor strandgrund og forventede at finde et hus i nogenlunde samme størrelse for samme pris. Udvalget var også ekstremt stort, men de fleste gode huse kostede mere - cirka ti millioner kroner - der var endda en hel del til omkring 40-50 millioner kroner,« fortæller Frode Ritter-Petersen.

Valget faldt på en bolig i Vence, der ligger omkring 15 kilometer fra kysten ved Nice. Byen med de omkring 25.000 indbyggere ligger over 300 meter over vandoverfladen omgivet af bjerge og med udsigt til Middelhavet.

»Vi syntes begge, at her var pragtfuldt. Byen er tilstrækkelig stor til, at den er attraktiv hele året, den ligger væk fra kystens hektiske liv, og naturen er spændende. Samtidig lå det tæt ved min praksis i Nice,« fortæller Frode Ritter-Petersen, der nu har levet på fransk i fire år.

Ud over at være en by med puls hele året, var der også gode skoler til parrets to drenge, hvilket var en afgørende faktor, da der skulle vælges ny bopæl. Og så fandt Gerda Ritter-Petersen også et job i et af byens utallige gallerier, og det er hun glad for.

Det er nu fire år siden, at parret byttede deres danske liv ud med et fransk, og både børn og forældre er faldet godt til. Der har dog også været udfordringer undervejs:

»Drengene ville helst ikke flytte, for de havde det jo godt, hvor de var. Men som forældre tog vi beslutningen, og så aflagde vi fire en musketer-ed, inden vi rejste: »En for alle og alle for en«. Vi lovede hinanden at stå sammen. Og i øvrigt gav vi det to år, og hvis drengene ikke havde det godt til den tid, ville vi flytte hjem igen,« fortæller Gerda Ritter-Petersen.

Deres ed blev allerede meget aktuel efter en måned i landet. Her havde familien indbrud og fik stjålet meget af det, de havde haft med fra Danmark.

»Det chokerede os, og kontakten med myndighederne viste sig at være mere besværlig, end vi havde regnet med. Den situation fik os til at rykke mere sammen.«

Men der var også andre udfordringer. Den ældste, Andreas, der var 16 år, havde det lidt svært på den internationale skole, hvor han var startet. Det viste sig, at hans danske 9. klasses afgangseksamen ikke lå på højde med de andre landes niveau, og det betød, at han måtte knokle meget det første års tid. Lillebror Nikolaj på 11 havde nemmere ved at klare sig og talte allerede flydende fransk efter et år.

Også forældrene startede mere eller mindre på bar bund med det franske, men hen ad vejen har de lært sig en masse og kan begå sig i de fleste sammenhænge. De har dog også brug for deres engelske - og danske.

»Vores nærmeste nabo er dansk, og der er flere udlændinge i området, og går man en tur og handler i den lokale Le Clerc (fransk supermarkedskæde, red.) bliver der talt meget dansk, men også andre udenlandske sprog,« fortæller Gerda Ritter-Petersen og suppleres af sin mand:

»Det har været nemt for os alle fire at falde til, vi er blevet fantastisk godt modtaget og blev integreret med både danskere og franskmænd allerede kort efter, vi flyttede herned. Hvis vi havde lyst, kunne vi gå ud fire gange om ugen til fødselsdage, i dansker-klubben eller til andre arrangementer,« fortæller Frode Ritter-Petersen, der for nylig fyldte 50 år.

Her kom hele 230 gæster til en reception, men hans lægepraksis giver ham også et stort netværk, ligesom sønnerne Nikolaj på 15 år og Andreas på 19 år bidrager til familiens store omgangskreds.

Og når dagen ikke byder på patienter, skole og arbejde, går tiden med at spille golf på en af de mange baner i området, trille en tur til vandet eller køre en forlænget weekend til Barcelona, Toscana eller Monaco. Om vinteren trækker familien også gerne i skitøjet og tilbagelægger omkring 90 kilometer til nærmeste skisportssted.

Lige nu studerer Andreas i Danmark, men han regner ifølge forældrene bestemt med at vende tilbage til Frankrig, når eksamensbeviset i business management er i hus. Både han og familie og venner fra Danmark kommer ofte på besøg i Gerda og Frodes hus, og på mange måder, føler ægteparret, at de er kommet tættere på dem, end da de boede i Danmark. Så de har svært ved at finde særlig mange ulemper ved at have skiftet postadresse DK-7000 Fredericia ud med F-06140 Vence.

Fordele ved at bo i Frankrig:

Klimaet, mindre stress, bedre og lidt billigere mad, Vence er centralt placeret, så både Italien, Schweiz og Spanien er inden for rækkevidde.

Ulemper:

Mere bureaukrati, mindre service i

banken, man kan ikke regne med, at en aftale er en aftale. Der skal følges op, særligt med håndværkere. Sprogbarriere kan også være et problem - derfor er det en god idé at få lært sproget godt eller oversat officielle breve.

Kilde: Gerda og Frode Ritter-Petersen.