BOLIG, GENERELT, BOLIGUDLEJNING

På pension med biindtægt

Flag ARTIKEL 29-10-06 ~5 minutters læsning · 923 ord

For tre år siden under en rejse til Mexico, hvor ægteparret Holm og Tagesen mødte en ustresset maya-kultur, gik det for alvor op for dem, at det var tid til forandring. At Leif Tagesen var alvorligt træt af sit job igennem små 30 år med skiftehold i politiet, som var årsag til, at han sjældent var sammen med sin kone. At Vivian Holm også var løbet sur i sit arbejde som pædagog igennem mange år. Der måtte ske noget nyt. Og eftersom den sidste af parrets fire børn netop var på vej til at flytte hjemmefra, åbnede der sig nye muligheder. Blandt andet for at bosætte sig i udlandet, hvilket var en tanke, der havde levet i Vivian Holm siden hendes barndom.

»Året efter var vi på en ferie i Provence for femte år i træk. Normalt er det ikke os at tage tilbage til det samme sted mange gange, men vi måtte bare tilbage hertil. Så vi kom til at tale om, at det ville være dejligt at bo her, og så opstod tanken om at udleje ferielejligheder ud med halvpension,« fortæller Vivian Holm.

Tilbage i Danmark undersøgte parret mulighederne for at rykke til Provence og få økonomien til at hænge sammen. De kom frem til, at det så fornuftigt ud, hvis huset i Rungsted blev byttet ud med et stort hus i Frankrig med mulighed for udlejning. Og derfor besluttede de sig efter nøje overvejelser til at gøre alvor af deres drømme og drage af sted for at finde en bolig i det sydfranske. I foråret 2004 kørte de rundt med en ejendomsmægler og så på nogle forskellige boliger og faldt for et hus, der lå lidt øde inde i landet omkring 70 kilometer fra Cannes, og 60 kilometer fra Aix en Provence.

»Så snart vi var kørt over den lille bro neden for huset, sagde vi til hinanden, at det var vores hus. Det var godt nok ikke særligt pænt, der lugtede forfærdeligt og trængte til en kærlig hånd, men rammerne var gode, og vi kunne se mulighederne, hvis vi bare satte det i stand. Så vi skrev under på slutsedlen samme dag,« fortæller Leif Tagesen.

Prisen for huset var 2,6 millioner kroner. For de penge kunne de indrette tre udlejningslejligheder. Én i garagen på 60 kvm og to i selve huset begge på henholdsvis 55 og 55 kvadratmeter. Herudover kunne de få deres egen bolig på xx kvadratmeter. Og når regnestykket var gjort op, ville de sætte lidt penge til de første år, både fordi lejlighederne ikke ville være fuldt booket i starten, men også fordi ingen af dem endnu fik førtidspension. Til gengæld ville økonomien hænge mere end godt sammen, når både lejeindtægter og pensionen løb ind på kontoen.

Men ét var økonomi, noget andet om de havde temperament til at klare de daglige udfordringer, der fører med at udleje. Både rengøring, vedligeholdelse, madlavning og ikke mindst den sociale del, for udlejerne er tæt på deres «kunder».

To af lejlighederne ligger lige ved siden af deres bolig, og den fælles swimmingpool lige foran deres overdækkede terrasse.

»Der er mange, der har spurgt, om vi kan holde det ud. Og en ting er sikkert, det er ikke vores hus i højsæsonen, og vi ligger ikke ude ved poolen sammen med vores gæster,« forklarer Vivian Holm, der suppleres af sin mand.

»Men efter klokken ni om aftenen er der stille, for det siger vores regler, at der skal være. Så vi kan sagtens have venner på besøg.«

De får også lidt privatliv i løbet af ugen, hvor de næsten altid river en dag ud af kalenderen og tager på udflugt i området. Heldigvis hygger de sig godt sammen, og det er en vigtig forudsætning for, at deres projekt er lykkes, mener parret, der har fået hvad de ønskede. Et nyt, bedre og mindre stressende liv, hvor arbejdsugen i højsæsonen ligger på omkring to en halv dag.

»En dag skulle jeg til lægen her for at få lavet en helbredsattest, og i den forbindelse skulle han tage mit blodtryk, som næsten altid har været for højt. Men det var meget lavt, så jeg bad lægen om at tage det igen,« fortæller Leif Tagesen, der nyder at høre både dansk, engelsk, hollandsk, tysk og fransk i sit hjem.

Vivian Holm fremhæver hvor glad hun er for, at de er blevet deres egne direktører, og at de hygger sig med at tale om, hvordan de kan udvikle stedet. Og så er hun glad for sin nye profession, hvilket er gensidigt. Det viser de mange hilsner i gæstebogen tydeligt. For siderne er spækket med ord og vendinger som »hyggeligt«, »dejligt«, »super«, »pleaseant«, »wonderful«, »1000 tak« og »det var en fornøjelse.«

Parret lægger dog ikke skjul på, at der har været udfordringer. De mestrede ikke det franske sprog, da de ankom, så det har krævet en del at få det lært. At de er flyttet fra deres børn, børnebørn og venner er naturligvis også en streg i den ellers så positive regning. Men det hjælper meget, at udenlandsdanskerne indimellem tager til Danmark, ligesom deres danske relationer også ofte kommer på besøg i det franske.

Derfor opfordrer de også andre til at gøre det samme, hvis de går med en drøm om at leve livet langt fra mørke vintre og våde efterårsdage.

»Vi var selv angste for at springe ud i det dybe, ukendte. Men da først vi havde besluttet, at nu skulle det være, var det som om, at alt blev meget lettere. Måske også fordi tidspunktet var det rigtige for os,« siger Vivian Holm.