»Une baguette, s’il vous plaît.« Helge Løfquist køber ikke længere danske, buttede franskbrød, men i stedet de slanke af slagsen, ligesom Ekstrabladet er blevet byttet ud med avisen, »Midi Libre«. For tre år siden besluttede han sig nemlig til at vinke farvel til sit hjem i Randers for at bosætte sig i Frankrig.

»Gennem de sidste 20 år har jeg rejst meget på ferie i Sydfrankrig og blev forelsket i Languedoc/Herault-området. Selv om jeg ikke kunne fransk, følte jeg mig hjemme - her var godt, billigt, sol og god mad. Ikke så dyrt og overrendt som andre steder på kysten,« fortæller han.

Så i mange år, mens han arbejdede som socialrådgiver, drømte han om at bosætte sig langt fra de høje skatter og kulden, den dag han gik på pension. Og da tiden kom til at vinke farvel til arbejdsmarkedet, drog han til området med sin søn for at finde et sted at bosætte sig. Det skulle være en bolig, der var stor nok til, at der kunne bo gæster - ikke mindst hans voksne børn - og så skulle den ligge i en byzone, så der ikke var behov for en bil. Efter nogle dages søgen landede Helge Løfquist og hans søn i havnebyen Sête, der ligger på kysten ca. 20 minutter Marseille. Han syntes straks om byen og fandt, hvad han søgte. En fem-værelses lejlighed med balkon ud til en plads ved rådhuset - et par hundrede meter fra byens kanal og omkring en kilometer fra stranden. På denne forårsdag sidder han i sin højloftede stue med rødvin i glasset samt roquefort og kiks på smørebrættet og fortæller om sin franske hverdag.

»På en normal dag står jeg op ved 8.30-tiden, og når jeg har været i bad og klædt mig på, går jeg ned på pladsen hos min avismand og køber avisen for området her, »Midi Libre« - og noget frisk morgenbrød. Jeg er træt af croissanter, så det er mest baguettes. Så drikker jeg kaffe og spiser morgenbrød, mens jeg læser nyhederne,« beretter Helge.

At han kan stave sig igennem de franske artikler skyldes hårdt arbejde. Da udlandsdanskeren landede i byen var hans ordforråd stort set begrænset til »baguette«, »bonjour«, »Madame« og »Monsieur«. Men lige fra allerførste dag besluttede han sig til at købe en fransk avis, og med en ordbog ved sin side, kæmpede han sig igennem den franske tekst ord for ord. Nu er den godt slidte ordbog knap så meget i brug længere, men det er naturligvis nemmere at læse de danske nyheder, som han hver dag læser på internettet.

»Når jeg har læst nyhederne er det tid til at købe ind, for markedet i hallerne lukker klokken 13. Det er vidunderligt at handle, når der er så gode råvarer,« mener Helge, der med et tilfreds smil om læben tilføjer:

»Så beslutter jeg mig for, hvad jeg skal lave af mad. Det kan for eksempel være andebryst med stegte æbler og creme fraiche samt dampet broccoli. Jeg laver en bunke forskellige retter af den type, og det er herligt.«

Når maden er købt, er det tid til frokost. Ofte går Helge Lofquist på en af de utallige frokostrestauranter, der ligger langs kanalen. Her kan han få et dejligt måltid til omkring 50 kroner og et glas vin til omkring en ti’er. En af yndlingsretterne er muslinger med pommes frites til. Og når de er fordøjet, går han næsten altid en tur til stranden, gerne afbrudt af en kop kaffe på en café.

Medmindre han skal i det lokale teater og se opera eller deltage i et af områdets skandinaviske klubs arrangementer, går eftermiddagen og aftenen mest med huslige pligter, madlavning og TV-kiggeri. Han spenderer også en del tid på at male, en fritidsbeskæftigelse, som han nyder at have tid til nu. Derudover har han fået en lille tjans for den lokale ejendomsmægler. Den går ud på at oversætte fra dansk til fransk, når der tikker mails ind fra danskere, som tror, at der er dansktalende personale på kontoret. Men det er dog langt fra altid, at hverdagen er så rolig.

»Jeg har aldrig haft så stor en omgangskreds, som jeg har nu. Jeg har fået en del venner via den skandinaviske klub. Og så kommer der ofte gæster på besøg fra Danmark - nogle besøger mig en uge og andre 14 dage. Mine tre børn rejser også ofte herned. Sidste sommer var min søn på 17 år her tre gange og tog blandt andet et dykkercertifikat,« fortæller Helge.

Det er tydeligt, at han hver dag glæder sig over sit ny liv og ikke savner hverken de høje skatter, smørrebrøddet eller det tvivlsomme danske vejr.