GENERELLE, FORHOLD, ØKONOMI

Her løber velstanden fra Europa

Flag 22-01-14 ~Et minuts læsning · 168 ord

USA løber i disse år fra Europa rent økonomisk, og fortsætter den nuværende udvikling, vil amerikanerne i gennemsnit være 37 pct. rigere end europæerne i 2023, fremgår det af tal fra EU-Kommissionens seneste kvartalsrapport. Ja, det kan endda være, at den amerikanske levestandard i 2023 vil være 67 pct. højere end i Europa, fremgår det af rapporten.

USA har altid været mere velstående end Europa de seneste 50 år. Især i 1960’erne og i 1970’erne havde amerikanerne et stort forspring rent økonomisk. Derefter halede Europa ind, så amerikanerne i 1990’erne kun var 11 pct. rigere end europæerne. Men lige nu stikker USA altså af igen rent økonomisk.

Forklaringen er ifølge EU-Kommissionen, at USA har været mindre ramt af krisen end Europa. Desuden ventes USA at få en vækst de næste 10 år på linie med den vækst, som landet havde før krisen. Til sammenligning venter EU-Kommissionen, at Europa de kommende 10 år kun vil få halvdelen af den vækst, som området havde inden krisen, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: