Forestil dig, at du hver dag løber i en trædemølle – sådan en som hamsterne har, blot tre meter høj…
Farten på trædemøllen er blevet sat op gradvist i adskillige årtier, så den nu snurrer hurtigere end i noget andet land i verden – selv svenskerne kan ikke længere følge med!
Men du har hele tiden gjort, som det blev forventet af dig. Sat løbetempoet op. År efter år. En rask lille spurt gør jo netop, at du er i form til at tage en endnu hurtigere spurt, ikke sandt?
Pludselig siger trædemølle-bestyreren, at du ikke længere behøver give den en tand til. Det er tilstrækkeligt, hvis du blot holder dit nuværende løbetempo.
Hvem vil ikke bukke og takke mange gange efter så mange år, hvor farten bare er gået op og op? Og hvem har overhovedet fantasi til at forestille sig, at farten kan sættes ned? Maskineriet vil sikkert også falde helt fra hinanden…
Hvis du synes, det ligner historien om skattestoppet, så er det selvfølgelig helt tilsigtet!
Men trædemøllen er desværre ikke blot en historie. For flere millioner skatteydere i dagens Danmark er den en skildring af hverdagen – blot i koncentreret form. På den baggrund er det vel meget forståeligt, at så mange danskere støtter regeringens skattestop, som har været i kraft siden 2001.
Lad så for en stund ligge, at et mindretal af danskere alligevel er i stand til at forestille sig, at tempoet på trædemøllen kan skrues den anden vej. Endda på trods af at der i mellemtiden har dannet sig et tykt lag rust på den halvdel, hvor temposkruen stod i gamle dage.
For historien er ikke slut endnu.
Karrebæksminde er bedre end Kreta
Nu vil trædemølle-bestyreren nemlig vide, om du ejer et sommerhus.
«Ja, jeg købte en dejlig lille hytte på Kreta i 2004», svarer du lettere stakåndet.
«Havde det da bare været Karrebæksminde. Nu bliver jeg alligevel nødt til at bede dig om at sætte farten op igen», lyder kontra-ordren.
Er den her historie nu gået for vidt? Muligvis. Men den er ikke desto mindre sand. Det kan de skønsmæssigt 60.000 – 70.000 danskere, der har købt bolig i udlandet, tale med om.
Ejendomsværdiskatten på boliger i byer som Torrevieja, Alanya, Berlin, Sunny Beach, Vence, Phuket og Florida er nemlig ikke omfattet af skattestoppet, sådan som det har været gældende for boliger i byer med dansk-klingende navne siden 2001.
Denne forskelsbehandling blev kendt ulovlig af EF-domstolen den 17. januar 2008, men selv om der er gået flere måneder siden da, har den danske trædemølle-bestyrer ikke gjort noget for at efterkomme dommen - endsige lette lidt på speederen for de danskere med bolig i udlandet, der okser videre i turbogear.
Fra kreativitet til konfiskation
I forvejen er ejendomsværdiskatten pænt sagt noget af det mest kreative, som trædemølle-bestyreren hidtil er kommet på. Den afløste i sin tid formueskatten, og her må man nok sige, at bestyreren fik udtænkt en metode, som var endnu smartere end de - måske efterhånden - lidt rutineprægede vrid på temposkruen.
Hvorfor beskatte en formue, når man i stedet kan beskatte noget, som folk ikke ejer? De danske boligejere ejer jo kun en større eller mindre brøkdel af deres bolig, når det kommer til stykket. Hovedparten falder formentlig endda i kategorien «mindre». Alligevel skal disse også betale ejendomsværdiskat af den broderpart, som kreditforeningen eller banken råder over.
Systemet belønner alle danskere, som vælger at bo i lejlighed og/eller bruge deres penge på forbrugsgoder. Omvendt straffer det alle, som er så uforsigtige at købe hus. De skal hvert år betale renter, afdrag m.m. samt én pct. af ejendommens vurdering til Skat. Overstiger vurderingen godt tre mio. kr., straffes ejerne med en ekstra skat på to pct., så ejendomsværdiskatten kommer op på tre pct. af ejendomsværdien om året.
Resultatet bliver, at mange danskere i løbet af deres levetid kommer til at betale en ekstra gang for deres bolig – nemlig til Skat. Det minder om mest af alt om konfiskation – og så endda uden at boligejeren har gjort nogetsomhelst ulovligt.
Lige til en kongres
Men trædemølle-bestyrerens kreativitet stopper ikke her. For hvorfor ikke også opkræve ejendomsværdiskatten (hvor uretfærdig den end måtte være) af boliger, som ligger i udlandet. Det behøver vel ikke spille nogen rolle, at boligen befinder sig tusindvis af kilometer fra dansk jord.
Det er ganske vist ikke realistisk at lade italienere med bolig i Italien betale mere i ejendomsskat, end de allerede gør til deres eget land. Og til et andet land. Men det må kunne lade sig gøre med danskerne, der har købt bolig i støvlelandet.
I netop Italien har danskerne i forvejen betalt ca. 10 pct. af den offentlige vurdering i ejendomsskat til Italien ved overtagelsen af deres feriebolig, og i Grækenland ligger taksten i samme størrelsesorden. Dertil kommer naturligvis de løbende ejendomsskatter i ferieboligens hjemland.
Alligevel mener den danske trædemølle-bestyrer, at der også er plads til et sugerør mere i de lommer, hvor det spanske, tyrkiske eller franske skattevæsen allerede har været. Derfor opkræver Skat også ejendomsværdiskat på danskernes boliger i udlandet.
Ligner det et sikkert hit på trædemølle-bestyrernes næste verdenskongres? Det er i hvert fald ikke uden muligheder på verdensplan, hvis flere lande generelt kunne komme af sted med at opkræve ejendomsskatter på den samme ejendom.
En klar VM-favorit
Ejendomsværdiskatten til Danmark er dog ofte fratrukket de løbende ejendomsskatter til boligens hjemland. Der skal vel være retfærdighed til! Men dog ikke så meget retfærdighed, at de samme danskere kan få fradrag for den ofte betydelige engangs-ejendomsskat, de har betalt ved overtagelsen af den udenlandske bolig.
Dobbeltbeskatning er ellers noget, Danmark har forsøgt at undgå i årtier ved at indgå aftaler med en lang række lande. Men i sagen om ejendomsværdiskatten på boliger i udlandet virker det unægtelig, som om den danske trædemølle-bestyrer har gjort mere for at indføre fænomenet - end for at afskaffe det.
Venter der endnu et rask lille verdensmesterskab forude? Altså i disciplinen at opkræve ejendomsskatter i flest mulige lande!
Skattestop – en by i…?
Skulle det beskrevne mod forventning ikke række til en plads øverst på podiet, så har den danske trædemølle-bestyrer heldigvis en trumf i ærmet.
Ejendomsværdiskatten af danskernes boliger i udlandet beregnes ud fra handelsprisen, der i mange lande ligger højere end den officielle vurdering. Ved danske boliger beregnes ejendomsværdiskatten alene ud fra den officielle vurdering.
Dette betyder reelt, at danskere betaler mere i ejendomsværdiskat af deres bolig i udlandet, end hvis de i stedet havde valgt at købe en bolig med samme værdi inden for dronningerigets grænser.
Oven i dette kommer så skattestoppet, der bl.a. fastfryser ejendomsværdiskatterne på danske boliger til 2001⁄2002 niveau. Det betyder, at danskere med bolig i Danmark slipper for at trampe ekstra i trædemøllen. Men hvad med hr. Petersen, som i 2005 så på et sommerhus i Tisvildeleje men endte med at købe et i Torrevieja?
Alt dette er ind til videre et nummer for internationalt til, at den danske trædemølle-bestyrer kan håndtere det.
Ergo må hr. Petersen p.t. glemme alt om at betale ejendomsværdiskat af sin spanske bolig på basis af den offentlige vurdering fra 2001⁄2002, hvis en sådan overhovedet findes. Han kan få lov at betale på basis af købsprisen fra 2005, og det er et betydeligt højere beløb, eftersom priserne på boliger i Spanien gennemgående steg hvert år med to-cifrede procenter i netop den periode.
Skatterådet kan koste medaljer
Det er denne forskelsbehandling, som EF-domstolen har underkendt. Dommen tager ikke stilling til ejendomsværdiskatten som sådan, men den siger, at ejendomsværdiskatten skal være den samme for danskere, hvadenten de køber bolig i Danmark eller i udlandet.
Som tidligere antydet har hverken skatteministeren, Skatteministeriet eller Skat endnu taget skridt til, at de danske regler kan komme til at overholde EU-standarden.
Dog er Skatterådet kommet til at blande sig i sagen på en måde, der i den sidste ende kan koste toppladsen på medaljeskamlen.
Rådet valgte nemlig i foråret 2008 at give en dansker noget så sjældent som 67 pct. i skatterabat…
Danskeren havde i 2005 købt en bolig i Sverige for kr. 5,146 mio. Det udløser med de nuværende regler en ejendomsværdiskat til Danmark på næsten kr. 94.000 om året.
Skatterådet valgte at skele til, at den pågældende bolig havde haft en officiel svensk vurdering på kr. 2,9 mio. i 2002, og så satte rådet beløbet ned til kr. 29.000 om året.
Ups. Det er ikke lige en præstation, der berettiger til et VM i skat.
Nu venter vi blot på trædemølle-bestyreren. Er der nogen, som har fantasi til at forestille sig den helt utænkelige besked?
«OK. Nu må du godt løbe en anelse langsommere…»