Indiens økonomi ventes at vokse med 7,5 pct. i 2016 - og med op mod 8 pct. i 2017. Dermed har verdens næstmest folkerige land med 1,2 mia. indbyggere overhalet væksten i det folkerigeste land, Kina, hvor den i øjeblikket er aftagende. Indien oplever derfor netop nu den kraftigste økonomiske vækst i noget land i verden.

Dermed er der også sat en milepæl i landets økonomiske historie. I 1991 var Indien tæt på at gå bankerot, men i samarbejde med den internationale valutafond lykkedes det i 11. time daværende premierminister Narasimha Rao og finansminister Manmohan Singh at få strikket et økonomisk reformprogram sammen, kendt som New Economy Policy (NEP), der fik afværget katastrofen. Med NEP stoppede landets økonomiske isolation i forhold til omverdenen. Bl.a. blev toldmurene afskaffet, ligesom der blev åbnet for udenlandsk ejerskab af virksomheder i en række sektorer.

I begyndelsen førte reformerne til en økonomisk vækst på 3-4 pct. om året. Siden lå den i en årrække på 6 pct. Men nu nærmer den sig altså to-cifrede procenter. Historien om Indiens fremgang er enestående i en verden, hvor væksten generelt står i stampe, og hvor mange europæiske lande skal være glade, hvis de kan få en-cifrede vækstrater - med plus foran.

Men den kunne faktisk være gået endnu hurtigere, hvis ikke det var for det nuværende regeringsparti, BJP, og det daværende regeringsparti, Kongrespartiet. De er reelt enige om den økonomiske politik. Alligevel har de ifølge artiklen brugt store kræfter på at bekæmpe hinanden, og det har været en bremse for økonomien, erkender 83-årige Manmohan Singh i et interview i Nikkei Asian Review.