Nogle drømmer - andre rykker. Jan og Birgitte Hansen tilhører sidstnævnte kategori. De har købt en landejendom i Spanien lidt inde i landet med udsigt til bjerge, Alicante og en bid af Middelhavet, smuk natur og nær en lille landsby uden for turistrækkevidde.

Der er langt til naboerne, for grunden er over 10.000 kvadratmeter stor og her gror appelsin-, mandarin-, mandel- og oliventræer samt vinstokke i lange baner. Svært at finde et mere billedskønt sted at købe bolig. Til gengæld er det ikke svært at finde et hus, der er i bedre stand, for med brønd i køkkenet og interimistiske badeforhold er der langt til år 2000-standard. Men det var også beliggenhed frem for hus, parret faldt for.

»Det vigtigste for os var at finde en grund, der lå fantastisk, for så kan man altid bygge nyt senere hen, når vi går på pension. Men som huset ser ud nu, indeholder det alt, hvad der skal være for at bo der - der er både el og vand,« fortæller Jan Hansen og tilføjer: »Vi havde længe tænkt over at købe hus i Italien, men havde ikke fundet noget. I oktober tog vi så på ferie til Spanien. Det var første gang, jeg var i landet, og jeg faldt pladask for klimaet, befolkningen, der er så venlige og imødekommende. Og så er priserne samtidig lave.«

På vej hjem i flyet så parret annoncen for en messe for danskere, der ønsker at købe bolig i udlandet, og den troppede Jan Hansen op til og faldt i snak med repræsentanten fra Solboliger.

»Langt de fleste på messen var store firmaer, der slog sig op på, at de byggede det ene hus efter det andet ved kysten. Men vi havde mere lyst til at bo et sted med en stor grund, gerne inde i landet, hvor der ikke var så mange udlændinge i nærheden, og sådan nogle boliger havde Solboliger,« siger Jan Hansen.

Kort tid efter messen aftalte parret at tage en besigtigelsestur til Spanien sammen med ejendomsformidleren, Poul Erik Hansen, og hans lokale mægler, engelske Andrew Lister Cope.

Englænderen tog dem med rundt i landskabet og viste dem forskellige ejendomme, men først på tredje- og sidstedagen, så de huset, der ligger 20 minutters kørsel fra vandet. Der var ingen tvivl i deres sind om, at de måtte eje det, så allerede dagen efter stillede de hos en dansk advokat i området, der straks gik i gang med at undersøge, om alle formaliteter omkring huset var i orden. Ikke mindst om grunden var stor nok til, at de måtte bygge nyt på et senere tidspunkt.

14 dages uvished

Samtidig lagde de 800 euro i reservationsgebyr, men det til trods gik der næsten to uger, hvor parret ikke vidste, om de var blevet ejere af spansk ejendom, for der var også en anden interesseret køber. Derfor var de lettede, da de hørte, at alt var faldet på plads, og at der kun var tilbage at møde op hos den lokale notar for at få skrevet de officielle papirer under.

»Hos notaren hilste vi hjerteligt på sælger, sælgers kone og sælgers svoger, Juan. Også Andrew og hans kæreste var der, og de fungerede som tolke for os, for det eneste, vi kunne forstå, af det, notaren læste op, var, når vores navne blev nævnt. Seancen tog et par timer, og da vi gik derfra, havde vi talt med sælger om, at han skulle hjælpe med at klippe vinstokke,« fortæller Jan Hansen.

Parret har efterfølgende lært sælgerens svoger, Juan, bedre at kende. Han har blandt andet lovet dem at finde nogle i området, der kan passe deres appelsin- og oliventræer i de perioder, de ikke er i Spanien. Juan er taxachauffør og bor i landsbyen, og selv om parret ikke kan tale spansk endnu, lykkes det dem alligevel at kommunikere, og de synes, at det er hyggeligt at kende en lokal beboer.

»En dag kom vi kørende oppe i landsbyen og holdt stille lige i nærheden af hans taxa. Da han så os sprang han ud af bilen og gav mig kys på kinden, som de jo gør,« fortæller Birgitte Hansen med et smil.

Indtil videre har parret ikke nået at bruge huset så meget, for det var først i januar, at huskøbet gik i orden. Planen er, at de primært skal bruge deres nye feriebolig uden for sommersæsonen og på sigt, at de skal bygge et nyt hus, som de skal bruge mere, når de går på pension fra deres job som skolelærere. Inden da skulle de også gerne have lært mere af sproget. Og så er drømmen, at de en dag vil kunne høste deres egne vindruer og brygge deres egen vin, som de kan nyde, mens de sidder under den overdækkede terrasse og kigger ud over landskabet.