I nummer 5 og 6 af den særlige afdeling vedrørende skatteproblemer i Département du Var af mit nyhedsbrev ORIENTERING om franske forhold for henholdsvis december 2013 og januar 2014 gav jeg en orientering om, at skattecentret i Draguignan i løbet af december måned 2013 var begyndt at udsende såkaldte ”propositions de rectification” vedrørende skatteårene 2011 og 2012 til skatteydere, der modtager danske ratepensioner, og at skattecentret i disse nye forslag til genoptagelse af skatteansættelserne var begyndt at henregne rent privattegnede danske ratepensioner som ”pension, retraite, rente” med den begrundelse, at skattelovgivningen i Frankrig var blevet ændret med virkning fra den 1. januar 2011, således at det med virkning fra denne dato var muligt at beskatte pensioner (retraites) udbetalt som kapital. De omhandlede nyhedsbreve er offentliggjort på min hjemmeside www.orienteringomfranskeforhold.com.

Jeg har efterhånden modtaget godt en halv snes henvendelser fra personer, som har modtaget sådanne breve fra skattecentret i Draguignan, og disse sager frembyder et særdeles varieret billede. Man kan derfor ikke sige, at det er ensartede sager, som skattecentret tager op, tværtimod. Jeg har så godt som jeg har kunnet forsøgt at vejlede de enkelte om, hvorledes de skal gribe deres sag an overfor skattecentret i Draguignan. Indtil nu har ingen af disse sager mig bekendt endnu ført til en egentlig ”rectification”, det vil sige til en endelig afgørelse om forhøjelse af skatteansættelsen. Jeg har endvidere noteret mig, at medens skattecentret i begyndelsen udsendte en ”proposition de rectification” og altså anså det som givet, at de private danske ratepensioner, som man i skattecentret havde fået indberetning om fra det danske skattevæsen, i Frankrig kunne beskattes fuldt ud som ”pension, retraite, rente”, så har skattecentret på det seneste ændret fremgangsmåde og beder nu i stedet om at få fremsendt informationer fra skatteyderne om deres pensionsindtægter til afgørelse af, hvorledes de skal beskattes. Dette er for så vidt et godt tegn, idet det muligvis kan tages som udtryk for, at skattecentret nu ikke længere uden videre anser alle danske privattegnede ratepensioner som indtægter, der hører ind under beskatningsformen ”pension, retraite, rente”.

Men skattecentret går fortsat lige så grundigt til værks som hidtil og udbeder sig dokumentation i form af de oprindeligt tegnede pensionskontrakter ledsaget af en fransk oversættelse deraf udfærdiget af en translatør autoriseret overfor de franske domstole.

Jeg kan i den forbindelse oplyse, at der findes en autoriseret dansk translatør ved appelretten i Aix-en-Provence (Expert Judiciaire près la Cour d’Appel d’Aix-en-Provence, Traducteur-Interprète Danois), nemlig Merete Steen Christensen, ”Castel Saint-François”, 59, Vieux Chémin de Gairaut, 06100 Nice. Telefon: 04 93 98 79 56, Telefax: 04 92 09 20 84, e-mail; Meretesc@club-internet.fr. Henvender man sig til hende for at få danske dokumenter oversat til fransk, skulle man ikke kunne risikere, at dokumentet bliver afvist som følge af, at det ikke er oversat af en autoriseret translatør.

I øvrigt kan jeg henvise til mit nyhedsbrev nummer 6 fra januar 2014 vedrørende skatteproblemer i Département du Var, hvor jeg har forklaret, hvorledes man skal bære sig ad med at fremskaffe den ønskede dokumentation, hvis man modtager et brev fra skattecentret i Draguignan med anmodning om yderligere oplysninger vedrørende sine danske pensioner.

Blandt de henvendelser, som jeg har fået fra personer, som har modtaget en henvendelse fra skattecentret i Draguignan, har jeg desuden udtaget en enkelt, som jeg har anset for at være særligt velegnet som en form for prøvesag, og jeg har bistået den pågældende familie med at føre deres sag overfor skattecentret i Draguignan, med at fremskaffe de nødvendige dokumenter og med at formulere deres svar til skattecentret i Draguignan på den henvendelse, som den har modtaget.

Sagen er ikke afgjort endnu, og skattecentret i Draguignan kan stadigvæk nå at svare på familiens redegørelse. Såfremt skattecentret ikke har reageret på familiens henvendelse senest 60 dage efter at have modtaget den, er dette imidlertid udtryk for, at skattecentret har taget redegørelsen til efterretning og har henlagt sagen uden at foretage sig videre, og disse 60 dage er ikke gået endnu. For hver dag der går, øges dog håbet om, at skattecentret har godtaget min argumentation og derfor har taget redegørelsen til efterretning.

Er dette tilfældet, kan dette opfattes som en bekræftelse af, at skattecentret i Draguignan fortsat betragter rent privategnede danske ratepensioner som ”contrats de capitalisation” på samme måde som man gør det i det øvrige Frankrig, og altså har frafaldet deres oprindelige synspunkt om, at rent privattegnede danske ratepensioner skulle kunne beskattes fuldt ud som følge af de nye regler om beskatning af pension (retraite) som kapital. Det betyder også, at de rent privattegnede danske ratepensioner fortsat vil kunne beskattes som ”contrats de capitalisation”, selvom man har haft skattefradragsret for indbetalingerne til disse ratepensioner i etableringsfasen i Danmark.

Og skulle det ikke lykkes at få skattecentret til at henlægge sagen, er jeg i færd med at etablere kontakt til en dygtig skatteadvokat i Sydfrankrig med et godt ry, som i givet fald vil kunne føre sagen, såfremt den pågældende familie skulle bestemme sig til at gå videre og overdrage sagen til en advokat. Det er min tanke, at denne skatteadvokat så skal modtage en indføring i de danske pensionsformer og i beskatningen heraf, således at den pågældende også vil kunne påtage sig andre sager for danske skatteydere i Sydfrankrig, som får deres selvangivelser underkendt af skattecentret i Draguignan eller andre steder i Frankrig. Jeg udelukker heller ikke muligheden af, at flere, der har ensartede sager, i givet fald vil kunne samles om i fællesskab at føre deres sag ved denne skatteadvokats hjælp.

Den pågældende familie havde almindelige pensioner, som var selvangivet helt korrekt på den franske selvangivelse. Derudover havde familien tegnet en livsforsikring og et par ratepensioner før den 1. januar 1983. Disse pensionsordninger var helt og holdent privattegnede og ingen arbejdsgiver havde medvirket under nogen form til etableringen af disse ordninger. Policerne var heller ikke ændret i oparbejdelsesperioden eller sammenlagt med andre pensionsordninger. Derudover udgjorde udbetalingen af disse pensionsordninger en forholdsvist begrænset andel af de samlede årlige udbetalinger, således at familien ikke kunne bebrejdes at have spekuleret i en omdannelse af en væsentlig del af deres pensioner til ”contrats de capitalisation” for at undgå at betale skat i Frankrig. Tværtimod kunne disse ordninger opfattes som en form for supplerende opsparing til alderdommen på samme måde som mange almindelige franskmænd i tidens løb har tegnet ”contrats de capitalisation” som et supplement til deres egentlige pensionsordninger. Endeligt kunne familien fremlægge kopier af de oprindeligt oprettede kontrakter og autoriserede oversættelser deraf til fransk, så det var muligt at dokumentere, hvilke rettigheder familien havde i henhold til kontrakterne.

Skattecentret i Draguignan havde modtaget en indberetning fra det danske skattevæsen om udbetaling af de privattegnede ordninger, og i denne indberetning var udbetalingerne blevet anført som ”pension”. På denne baggrund gik skattevæsenet i Draguignan ud fra, at udbetalingerne også vedrørte pension efter de franske regler herfor og henregnede derfor disse udbetalinger som ”pension, retraite, rente”, idet man henviste til, at det nu var muligt at beskatte udbetaling af pension (retraite) som kapital. På denne baggrund udsendte man et forslag til forhøjelse af skatteansættelsen, ifølge hvilket man ville beskatte udbetalingerne som ”pension, retraite, rente”.

I sit svar heroverfor anførte familien, at det fremgik af de oprindeligt etablerede kontrakter, at der var tale om rent privattegnede ordninger uden nogen som helst relation til en eventuel arbejdsgiver, at ordningerne var etableret helt frivilligt af dem selv uden nogen som helst forbindelse til et arbejdsforhold, og at de selv havde stået for indbetalingerne og at ingen arbejdsgiver havde medvirket til eller bidraget til finansieringen af ordningerne. Det fremgik desuden af kontrakterne, at disse var ophørende ordninger, hvor udbetalingerne ved forsikringstagerens død udbetales over en periode til den i kontrakten indsatte begunstigede. Der var derfor ikke tale om en ordning med livsvarige udbetalinger.

Det gjordes derfor gældende, at ordningerne ikke kunne betragtes som pensionsordninger (pensions de retraite) men som contrats de capitalisation i henhold til artikel 125 – O A i CGI. I artikel 122 – 2 i CGI er det præciseret, at de samme regler finder anvendelse for så vidt angår kontrakter tegnet hos forsikringsselskaber udenfor Frankrig men i et andet EU-land etc.

Derudover finder de nye regler om beskatning af udbetalinger af pension (retraite) som kapital i medfør af artikel 79-2 i CGI ikke anvendelse, da det klart fremgår af bemærkningerne til denne bestemmelse, at den alene omhandler lønindkomst og lignende samt pensioner etableret i tilknytning til en form for beskæftigelse eller pensioner, hvortil en arbejdsgiver har bidraget økonomisk med bidrag, og det gjorde sig ikke gældende i dette tilfælde. Desuden var reglen om beskatning af ”contrats de capitalisation” i den franske skattelov ikke ændret i forbindelse med, at der var indført adgang til at beskatte pensioner (retraites) som kapital. Og derfor måtte reglen om beskatning af ”contrats de capitalisation” kunne anvendes i nøjagtigt det samme omfang efter at man kunne beskatte pension som kapital som før dette tidspunkt.

Det bliver spændende, om skattecentret i Draguignan tager familiens argumentation til efterretning og henlægger sagen eller ikke.

For en god ordens skyld skal jeg gøre opmærksom på, at det, som er styrken i denne sag er, at det var muligt at fremlægge de oprindeligt indgåede kontrakter, og at disse klart viste, at pensionsordningerne var helt og holdent privattegnede og at ingen arbejdsgiver havde medvirket ved oparbejdelsen eller finansieringen deraf. I de tilfælde, hvor de danske pensionsmodtagere i Frankrig har sammenlagt flere kontrakter, herunder privattegnede og arbejdsgiverfinansierede kontrakter, eller har ændret kontrakterne eller øget indbetalingen i oparbejdelsesfasen, står den pågældende betydeligt svagere i sin sag overfor skattecentret. Og har man selvangivet helt eller delvist arbejdsgiverfinancierede ratepensionskontrakter som privattegnede, vil skattecentret formentlig opdage dette på grund af den grundige sagsbehandling, som anlægges. Det har også vist sig, at der er specielt banker i Danmark, som afgiver erklæringer om, at delvist arbejdsgiverfinancierede kontrakter er privattegnede, f. eks. hvis kontrakten er blevet ændret i oparbejdningsfasen, og fremlægger man en sådan erklæring, vil man ikke alene skade sin egen sag men også ødelægge det for andre, idet dette øger mistanken til, at det i Danmark er muligt at få udstedt erklæringer, som ikke er korrekte.

Et af de førende advokatkontorer i Frankrig på skatterettens område er CMS Bureau Francis Lefebvre i Paris. Dette advokatkontor opfordrer normalt sine klienter til så tidligt som muligt at overdrage sagen til sig, hvis de modtager en henvendelse fra skattecentret i Draguignan.

Jeg har tidligere anbefalet mine læsere at overdrage deres skattesager til CMS Bureau Francis Lefebvre. Det gør jeg ikke længere, men jeg er bekendt med, at den danske forening i Nice fortsat anbefaler sine medlemmer så tidligt som muligt at overdrage deres skattesager til dette advokatkontor.

Når jeg ikke længere anbefaler mine læsere at tage kontakt til CMS Bureau Francis Lefebvre, så skyldes det de erfaringer, som jeg har gjort med dette advokatkontor. Af de ca. 10 personer, som jeg har forbindelse til, og som har fulgt denne opfordring om at tage kontakt til CMS Bureau Francis Lefebvre, er jeg bekendt med, at de fire af dem efter forholdsvist kort tid har trukket deres sager tilbage og har afbrudt forbindelsen til advokatkontoret. Advokatkontoret hører til blandt de dyreste i Frankrig, og deres timeløn er omtrent dobbelt så høj som timelønnen hos almindeligt respekterede franske advokater. Det er desuden overordentligt vanskeligt at komme i kontakt med de advokater fra advokatkontoret, som varetager sagerne for danske pensionister i Frankrig, og disse sager behandles sædvanligvis som hastesager og i sidste øjeblik. Formentligt er advokatkontoret mere egnet til at føre større principielle sager i anden instans ved appelretterne i Frankrig, hvor der ikke er behov for nogen væsentlig kundekontakt, end til at skulle forestå kontakten på klienters vegne til skattecentrene i Frankrig og eventuelt føre almindelige sager ved de franske domstole i første instans.

Derfor kan jeg kun anbefale, at man retter henvendelse til dette advokatkontor, såfremt man mener, at der skal føres en principiel sag ved en fransk domstol, og man i den forbindelse mener, at CMS Francis Lefebvre er det rette advokatkontor til at føre sagen. Men man må så også være forberedt på, hvad dette koster.

CMS Francis Lefebvre har i mine øjne yderligere den skavank, at dette kontor i alle de svar, som det har givet til skattecentret i Draguignan vedrørende beskatning af danske privattegnede ratepensioner udbetalt til og med den 31. december 2010, som jeg har set, har argumenteret for, at danske privattegnede ratepensioner skulle være udbetaling af kapital og derfor skattefrie. Man har overhovedet ikke ladet det indgå i sin argumentation, at disse ratepensioner skulle være ”contrats de capitatisation”, således som de opfattes som overalt i det øvrige Frankrig.

Fra og med den 1. januar 2011 er udbetaling af pension (retraite) som kapital skattepligtig i Frankrig, og derved er advokatkontoret og dets eventuelle klienter i realiteten kommet i en fælde, idet advokatkontorets argumentation nu fører til, at de danske privattegnede ratepensioner ved udbetalingen er på vej til at blive beskattes fuldt ud som ”pensions, retraites, rentes”.

Det havde nok været bedre, såfremt advokatkontoret fra starten havde holdt fast ved, at de danske privattegnede ratepensioner er ”contrats de capitalisation”, således som de betragtes som i det øvrige Frankrig. Så var man ikke kommet i denne fælde. Og så havde man i øvrigt haft bestemmelsen i den franske skattelov om ”contrats de capitalisation” at holde sig til, idet denne bestemmelse klart beskriver, hvorledes udbetalingen deraf skal beskattes.

Det er på denne baggrund jeg er i gang med at oprette kontakt til en dygtig fransk skatteadvokat med godt ry, som vil kunne repræsentere danske pensionister, når de får deres skatteforhold taget op af skattecentret i Draguignan eller af andre skattecentre i Frankrig. Forhåbentligt vil man være bedre tjent med denne advokat.

Såfremt man modtager en ”proposition de rectification” eller en anden henvendelse fra skattecentret i Draguignan vedrørende sine danske ratepensioner, er man meget velkommen til at orientere mig derom ved at tilsende mig en mail på Klaus.Vilner@wanadoo.fr, så jeg derigennem kan få indblik over problemets omfang. Man må også gerne tilsende mig brevet fra skattecentret per mail eller per post til nedennævnte adresse:

Klaus Vilner,

Pallies le Bourg,

12540 Le Clapier.

Jeg vil så forsøge at vejlede hver enkelt om, hvorledes man skal forholde sig. For at kunne gøre dette vil jeg have behov for at vide, hvornår de enkelte pensionskontrakter er oprettet, om ratepensionerne er helt og holdent privattegnede, om de er privattegnede men indbetalt af ens arbejdsgiver, eller om de er tegnet som led i et ansættelsesforhold. Jeg vil naturligvis betragte de modtagne oplysninger som fortrolige.