Hermed svar på det stillede spørgsmål:

I Frankrig findes der to former for ejendomsskatter, dels «taxes foncières», der opkræves som et årligt beløb af alle ejendomme i Frankrig, der anvendes til beboelse, dels «taxe d’habitation», der opkræves som et årligt beløb af alle boliger i Frankrig.

Forskellen består i, at «taxe d’habitation» også opkræves af boliger i form af lejligheder, enten lejligheder, som svarer til de danske ejerlejligheder, eller lejede lejligheder. Udover af ejere af fast ejendom opkræves denne afgift derfor også af ejere eller lejere af lejligheder eller af beboere af lejligheder, og det er normalt den, der bebor lejligheden, som skal betale afgiften.

Herudover findes der en særlig afgift af ubebyggede ejendomme udlagt til beboelse, «taxe foncière sur les propriétés non bâties».

De to ejendomsskatter betales derimod ikke af fast ejendom, der anvendes erhvervsmæssigt - eller af de dele af en ejendom, der anvendes erhvervsmæssigt, medens skatterne skal betales af den øvrige del af ejendommen, der anvendes til beboelse.

Man skal betale disse to ejendomsskatter, hvis man er ejer af en fast ejendom i Frankrig eller ejer af en bolig i Frankrig uanset om man er bosiddende i Frankrig eller i udlandet, og uanset om ejendommen anvendes som ens almindelige bolig i Frankrig, residence primaire, eller anvendes som ferie- og fritidsbolig, residence secondaire.

Taxe foncière opkræves hvert år af de lokale myndigheder i Frankrig på grundlag af en værdifastsættelse af den faste ejendom, den såkaldte valeur cadastrale. Cadastre betyder matrikelbog eller tingbog, og der er altså tale om en værdifastsættelse af den faste ejendom som sådan med visse fradrag. Da der ikke er nogen offentlig ejendomsvurdering i Frankrig, er prisfastsættelsen af ejendomme i Frankrig usikker, og den fastsatte vurdering er normalt ikke udtryk for ejendommens handelsværdi, og de franske myndigheder anerkender i øvrigt heller ikke vurderingen i andre sammenhænge end ved fastsættelsen af taxe foncière. Man kan altså ikke lægge denne

vurdering af ejendommen til grund for en værdiansættelse i forbindelse med beregningen af den franske formueskat.

Taxe d’habitation opkræves hvert år af de lokale myndigheder på grundlag af en værdiansættelse af boligen, den såkaldte valeur locative.

Værdiansættelsen sker på grundlag af boligens areal og særpræg samt dens tilliggender. Ligesom for taxe foncière er værdiansættelsen normalt ikke udtryk for boligens handelsværdi, og vurderingen kan derfor ikke anvendes i andre sammenhænge end ved beregningen af taxe d’habitation.

Selve satserne, som de to skatter opkræves med, fastsættes hvert år af Nationalforsamlingen i Paris i forbindelse med vedtagelse af den årlige finanslov, og provenyt går til de franske kommuner, til interkommunale aktiviteter (vandforsyning, rensningsanlæg, renovation og andre cantonale opgaver, til départementerne og til regionerne. I forbindelse med opkrævning af taxe d’habitation opkræves også TV-licens. Ubemidlede og visse ældre og handicappede er fritaget for betaling af taxe d’habitation.

Er man bosiddende i Danmark, og er man ejer af en ejendom eller af en bolig i Frankrig, skal man betale dansk ejendomsværdiskat af ejendommen eller af boligen, med mindre man ejede ejendommen eller boligen den 28. november 2007 og har været ejer deraf uafbrudt siden.

I det omfang man efter disse regler skal betale dansk ejendomsværdiskat af ejendommen eller af boligen kan man i den danske ejendomsværdiskat få nedslag for taxe foncière og taxe d’habitation, som man skal betale deraf, dog med undtagelse af beløb til renovation («taxe d’enlèvement des ordures ménagères») og TV-licens («contribution à l’audivisuel public»). Den franske skat af ubebyggede ejendomme («taxe foncière sur les propriétés non bâties») giver heller ikke ret til nedslag i den danske ejendomsværdiskat.

Når man indgiver sin danske selvangivelse, skal man for at få nedslaget i sin danske ejendomsværdiskat vedlægge en kopi af skattebilletterne vedrørende de to franske ejendomsskatter som bevis for, at man har betalt disse skatter.

Med venlig hilsen

Klaus Vilner