INVESTERING, ØKONOMI, AKTIER

Penge at spare ved at flytte pengene til udenlandske indeksfonde

Flag 27-01-13 ~Et minuts læsning · 203 ord

De danske bankers investeringsforeninger er en ren pengemaskine for bankerne. Derfor giver det et langt større afkast at investere sine penge i udenlandske indekserede investeringsfonde.

Sådan lyder det klare råd fra Rune Wagenitz Sørensen, der er direktør hos fondsmæglerselskabet Miranova.

Gennem deres investeringsforenigner tjener de danske banker en masse penge på skjulte omkostninger. Det er bl.a. gebyret for selve handlerne med værdipapirerne, som der kan være mange af, og som kun er til fordel for bankerne. Dertil kommer forskellen på købs- og salgspriser, formidlingsprovision, kurtage og depotgebyrer, fortæller direktøren. Han anbefaler i stedet danske investorer at sætte deres penge i udenlandske indeksfonde, hvor omkostningerne er meget lavere.

Dog skal investorer passe på med at sætte en dansk bank til at investerer for sig i udenlandske fonde, fordi der kan vanke et depotgebyr. I så fald kan det være en bedre forretning at vælge en billig, dansk indeksfond, hvor omkostningerne f.eks. ligger på cirka 0,5 pct., fortæller Nikolaj Holdt Mikkelsen, der er chefanalytiker hos Morningstar.

Desuden bliver udenlandske indeksfonde direkte diskrimineret i de danske skatteregler. Hvis man investerer i udenlandske indeksfonde med frie midler, beskattes afkastet som kapitalindkomst og ikke som aktieindkomst. Det er en helt urimelig forskelsbehandling, påpeger Nikolaj Holdt Mikkelsen i artiklen.

Skribentmail: