GENERELLE, FORHOLD, GENERELT

Tips til boligkøb i udlandet

Flag ARTIKEL 05-12-06 ~2 minutters læsning · 279 ord

div class=«list»>

  • Se på så mange ejendomme som muligt.

  • Tænk på måske først at leje en feriebolig i det pågældende område, inden man går til et køb.

  • Mæglernes oplysninger er ofte udokumenterede, da mæglerne ikke har ejendommen i enekommission og ikke har gjort noget for at få dokumenter.

  • Indhent oplysning om risiko for bebyggelse eller trafik. Fredning kan betyde mange ting.

  • Prisen kan forhandles.

  • Der er ikke offentlige vurderinger. Myndighederne tager udgangspunkt i seneste handelspris, men kan justere i forhold til prisudvikling for beregning af afgifter.

  • En slutseddel har i Frankrig en 7 dages fortrydelsesret, fra modtagelsen af et anbefalet brev.

  • Notaren skriver skødet, men er en neutral embedsmand. Han er ikke købers rådgiver, men bistår dog med oplysninger. Han kan vejlede om prisens rimelighed.

  • Penge under bordet frarådes. Det er ulovligt. Stat eller kommune har i øvrigt ofte forkøbsret der ses udnyttet i sådanne sager.

  • Der er ikke tilstandsrapport. I Frankrig er der en del lovpligtige undersøgelser (asbest, termitter, bly, areal, oversvømmelser, jordskælv), men ikke om ejendommens tilstand i øvrigt. Sælger har meget lidt ansvar og køber må selv undersøge ejendommen.

  • Stol ikke på oplysninger om, at for eksempel en garage kan bruges til beboelse.

  • Swimmingpools har strenge krav om børnesikkerhed og for afløbsvand.

  • Tænk igennem, hvem der skal stå som køber. Ejendommen omfattes af lokal arveret og arveafgifter. En efterlevende ægtefælle er langt ringere beskyttet end her. En ægtepagt eller oprettelse af et familieselskab kan imødegå dette. Afdødes særbørn er beskyttet af tvangsarveregler.

  • Ønsker flere at købe sammen, bør købet ske i selskabsform.

  • Lån i ejendommen i forbindelse med købet er muligt. Dansk egenfinansiering er enklere.

  • Notarsager tager lang tid. Overtagelsesdagen kan ikke på forhånd aftales fast.