SOCIAL, SUNDHED, ØKONOMI, FOLKEPENSION

Ophold for ældre er med forhindringer

Flag 30-10-16 ~2 minutters læsning · 286 ord

Jens Ingevall fra København er stået af ræset, og nu vil han gerne bo i USA. Den 65-årige tv-mand og hustruen Rikke har solgt lejligheden på Halmtorvet og booket en enkeltbillet til Las Vegas. Men allerede inden afrejsen har han opdaget, at der ligger ind til flere faldgruber foran ældre, som ønsker at opholde sig i USA.

For det første er han nødt til at vende tilbage til Danmark inden for et år. Ellers mister han sin folkepension. Selv om han ikke aner, hvor han skal være i Danmark til den tid, har han indstillet sig på, at hans amerikanske eventyr har en bagkant. Men det kan da meget vel være, at opholdet i Danmark bliver en fransk visit. Alt habenguten er pakket i en container, så alle muligheder står åbne, som danskeren formulerer det.

Men der skal mere til at få Jens Ingevall til at droppe sine USA-planer. For når han fylder 70 år, lægges der endnu en forhindring ud. Da bliver det sværere at leje en bil, lige som forsikringspræmierne stiger med alderen i USA. Det er blot endnu et argument for at komme afsted i en fart, tænker den danske tv-mand.

Jens Ingemann er netop stoppet som leder af film- og tv-linien på Københavns Tekniske Skole (KTS). Det var oprindeligt meningen, at han ville have brugt sin pensionisttilværelse på at lave webbaseret tv sammen med de to kammerater, komikeren Jan Monrad og tv-manden Peter Hvarre. Men sidstnævnte døde på arbejdet - endda i Jens Ingevalls arme. Og et halvt år senere døde også Jan Monrad.

Det satte skub i tankerne om livet og døden, og resultatet blev ifølge artiklen, at Jens Ingevall valgte at forlade Danmark til fordel for et ophold i USA.

Skribentmail: