OFFENTLIG, ADMINISTRATION, VALGFRIHED, MENNESKERETTIGHEDER

20.000 opretter deres egen fristat

Flag 29-04-16 ~2 minutters læsning · 226 ord

20.000 amerikanere længes så meget efter den maksimale frihed, at de har tilsluttet sig en plan om at oprette en fristat i delstaten New Hampshire. 2000 er allerede flyttet til delstaten, og en fortrop på fire har etableret den første begyndelse på hele projektet, Bardo Farm.

På Bardo Farm lever to familier, 75 grise, et par køer plus høns, gæs og kaniner uden at være koblet på hverken elnet eller vandforsyning. Den side af sagen sørger solpaneler og kildevand for.

Free State Projekt, som bevægelsen hedder, spænder over hele det politiske spektrum - fra liberale over anarkister til antikapitalister. Det har taget 15 år at bygge organisationen op, og det forventes at de 20.000 nuværende medlemmer vil have indrettet sig på stedet inden for 5 år.

Valget er faldet på New Hampshire, fordi staten har meget få regler, fremgår det af artiklen.

Her køber man noget jord, og så kan man få lov at bruge den og leve i fred, så længe man ikke skader andre, lyder det fra Jody Underwood, der er en af de fire beboere på Bardo Farm.

VI går efter at lave en mellemting mellem Hong Kong, Amsterdam og Schweiz. Der skal ikke være nogen restriktioner med hensyn til hverken våben eller narkotika, og den økonomiske frihed skal være lige så stor som i Hong Kong, fortæller lederen af fristats-projektet, Carla Gericke.

Skribentmail: