Ja, nu er sommeren kommet til Tyrkiet! Solen brager ned med 29 grader i skyggen - varmen er reelt ikke noget problem, men luftigheden er meget høj.
Denne sommer er lidt speciel, idet turister nu tager til Alanya og resten af Tyrkiet, idet lande som Marokko, Egypten, Tunesien etc. ikke er attraktive - her er en vækst på +60% i.f.t. sidste år og det er meget for denne «lille by», så jeg holder mig fra centrum såvidt muligt - smiley!
Mange vælger all-inclusive og ideen er jo nok også god, men det ødelægger det generelle forretningsliv, her tænkes specielt på restauranter, barer etc.. - Ja, man kan faktisk kvæle en succes!
Om all-inclusive er en god ide er selvfølgelig op til den enkelte, men dem jeg har besøgt har haft såvel problemer med mad- og drikkevare kvaliteteten! Jeg vil nok med børn anbefale halvpension.
EJERFORENINGER
Her må jeg igen påpege, at man som ejere er nødt til, at påtage sig et ansvar for at involvere sig i ejerforeningen! Som i Danmark skal man selvfølgelig betale el, vand samt ejendomsskat, har oplevet opringninger fra folk hvor der var lukket for el og vand, ved check skyldes det manglende betaling. Er sågar blevet kontaktet af hollandske venner der havde fået brev fra myndighederne at de skyldte ejendomsskat - ja selvfølgelig skal man betale ejendomsskat!
PRISUDVIKLING
Som forudsat i Julen viser der sig en interesse fra mellemøsten - de rige flygter fra mellemøsten og villaer i gode områder stiger! Ligesom Tyrkere i dette marked, også er særdelses købestærke. Markedet er dog stadigt præget af finanskrisen, køberne til de billigere lejligheder kommer primært fra øst-europa ( sørg for kontant betaling )
REGERING
Ergodan er valgt med 52% af stemmerne men fik 59% af mandaterne.
Dette sikrer en forsat stabil regering i Tyrkiet, men samtidig, at denne ikke egenhændig kan gennemføre en ny regeringsforfatning.
INFLATION/LØNUDVIKLING
Ja, inflationen stiger og var sidst oppe på 15,9% hvilket er lidt nedslående for den almindelige tyrker, der kan forvente en lønstigning på ca. det halve, selfølgelig hård kost for en normal tyrker med en løn på ca. 2500,00 d.kr. pr. måned.
RAMADAN/RAMAZAN
Faste måneden starter i år i juli/august og det bliver meget hårdt for tyrkerne - faste i ca. 40 gr. er lidt umenneskeligt. Tyrkerne sætter dog en ære i denne faste periode og dette må man acceptere.
Jeg vil dog ikke anbefale nogen, at færdes på vejene når tyrkerne skal hjem om aftenen, hvor de kan drikke vand, ryge etc. - det er livsfarligt - smiley!
I håb om en god sommer!