Pressemeddelelse, lørdag d. 7. januar 2006
Den sidste usikkerhed om den tyrkiske skødelov, og dermed salget af ferieboliger til danskere og andre udlændinge, er nu fjernet. Det skete da præsident Ahmet Necdet Sezer fredag aften underskrev det lovforslag som det tyrkiske parlament d. 29. december vedtog.
Den ny lov træder i kraft samme dag den offentliggøres i den tyrkiske statstidende, hvilket sker senest tre arbejdsdage efter at præsidenten har skrevet under.
Eftersom Tyrkiet i næste uge fejrer helligdage fra mandag middag og en uge frem, vil offentliggørelsen ske enten i mandagens statstidende eller den følgende mandags- eller tirsdagsudgave.
*** Udfylder tomrum ***
Præsidentens underskrift og dermed lovens endelige vedtagelse udfylder det tomrum, der har været siden slutningen af juli 2005, hvor den daværende skødelov ophøre med at virke.
Siden da er lovgivningen på områder vedrørende køb af jord blevet strammet op. Det ny lovforslag kommer på ingen væsentlige punkter til at ændre på danskernes mulighed for at investere i feriebolig i Tyrkiet.
- Vi har ventet længe på den ny lov. Nu kan vi endelig se fremad, og skal ikke mere bruge forbehold og ”hvis´er”. Det er virkelig positivt, glæder Bo Thygesen fra 2Base Ejendomsmægler sig.
Siden juli har de fleste ejendomsmæglere i Tyrkiet naturligt nok valgt at lade deres kunder skrive under på reservationskontrakter, der kun trådte i kraft i fald skødeloven blev vedtaget i en form, der tillod danskere at købe feriebolig i Tyrkiet.
- Og det er nu sket. Så vores administrative afdeling får rigtig travlt de næste par dage. Kontrakter skal konfirmeres, betalinger registreres, skøder søges og meget mere. Men det gør ikke noget. Vi glæder os utrolig meget over, at vi nu endelig har en fungerende skødelov gældende for udlændinge, fortæller Bo Thygesen.
*** Stort pres på skødekontorerne ***
Som også tidligere vurderet vil vedtagelsen betyde et stort pres på skødekontorerne samt den tyrkiske matrikelstyrelse. Mange skøder venter på at blive søgt, andre på at blive afhentet på skødekontorerne.
Boligkunder der venter på sit skøde, bliver nødt til at ruste sig med tålmodighed. Systemet er ikke gearet til at klare et sådant pres. Og det vil komme. Ejendomsmæglere og bygherre vil løbe de offentlige kontorer på dørene for at få deres skøder behandlet og udstedt. Langt de fleste boligbetalinger er nemlig forbundet med skødet. Derfor vil der opstå et gevaldigt pres for at få dem udstedt, fortæller Bo Thygesen, der således opfordrer købere til at ruste sig med tålmodighed.
Arbejdet har som sagt hobet sig op, så det kan sagtens tage mange uger, før alle skøder er behandlet og udstedt. Til gengæld lader det til at skødeprocessen i fremtiden bliver decentraliseret og en del af behandlingen flyttet fra militæret i Izmir og ud til de lokale skødekontorer. Det ville være enormt positivt, siger Bo Thygesen der vurderer, at danskernes købelyst i løbet af foråret igen vil være tilbage på tidligere niveau.
For yderligere information kontakt venligst:
Bo Thygesen
Direkte, Danmark: 0045 61 33 89 27
E-mail: bo.thygesen@2base.com
Web: www.2base.com