Iranske kvinder med en sangstjerne i maven er ganske enkelt født i det forkerte land. Det samme gælder iranske sangskrivere, der har en drøm om at udfolde deres kunsteriske talent i vestlig stil.

Det er ganske enkelt forbudt for kvinder at optræde ved offentlige koncerter i Iran. At være forsanger er derfor helt udelukket. Det tolereres kun i den forbindelse, at kvinder medvirker i et baggrundskor. Men så skal det være langt tilbage på scenen - væk fra rampelyset.

Kvindernes stemmer anses for at være æggende. De virker provokerende mænd, mener de skriftkloge. Sådan lyder i hvert fald forklaringen fra Kiara, der har valgt lige præcis den helt umulige karriere i Iran. At være forsanger i et band. Af samme grund kan hun ikke optræde offentligt. Hendes drøm udfolder sig med bandet på cafeer efter lukketid - eller i stuen derhjemme i den velhavende nordlige del af Teheran, hvor hun bor.

Der er heller ikke frit spil mht. de sange, som spilles offentlig i Iran. Vestlig popmusik tolereres kun lige netop. Og bands, der ønsker at udgive en plade, skal først have godkendt både teksterne og musikken i Ministeriet for Islamisk Vejledning og Kultur. Og det er ikke ligefrem en forsamling i sorte AC/DC t-shirts, som bare sidder og længes efter, at det næste iranske band trykker den max. af i et rock-nummer.

Samme censur gælder i øvrigt for alle bøger og film i Iran. Desuden er alkohol forbudt.

Ingen af forbudene finder støtte hos 20-årige Kiara, der ofte spørger sig selv, hvorfor hun stadig bor i Iran. Men det gør hun, og det har hun i øvrigt tænkt sig at blive ved med. Hun fortsætter sine filmstudier og klarer sig igennem ved at leve et dobbeltliv, hvor alt det forbudte - musikken, dansen og alkoholen - foregår privat.

Så længe man holder det bag lukkede døre, sætter myndighederne kikkerten for det blinde øje, lyder beretningen fra den unge forsanger.