Når man kommer ind i en fransk butik, kan man ikke regne med at få lov til at ose i fred. Her bliver man tiltalt indtil flere gange, og der bliver sagt pænt goddag og farvel. Det kan virke irriterende på en dansker, som ”bare skal kigge”, men i Frankrig er det almindelig høflighed.

Netop graden af høflighed er noget, som adskiller danskere fra franskmænd. Dominique Bouchet er franskmand, professor, Ph.D. og studieleder på Syddansk Universitet. Og så er han dansk gift på 35. år. Såvel professionelt som privat har han i mange år interesseret sig for kulturforskellene mellem danskere og franskmænd.

• Når en franskmand er høflig, vil han blive betragtet som formel og arrogant af en dansker. Men det handler om, at vi har helt forskellige koder, og at vi derfor ikke forstår, hvad der ligger i hinandens måde at opføre sig på. Franskmænd synes, at danskere er arrogante, fordi de lyder falsk beskedne, taler så godt om deres land og er svære at komme ind på livet af. Franskmænd opfatter danskernes kropssprog som koldt – men det er fordi de ikke kender svenskerne! I Frankrig bruger man hele kroppen og megen mimik, når man taler.
  
  

En anden kilde til frustration er sproget. Danskerne bebrejder franskmændene, at de ikke taler engelsk, og franskmændene forstår ikke danskerne, når de prøver at tale fransk.

• Men i Frankrig taler mange både italiensk, arabisk, spansk eller tysk. Engelsk prioriteres derimod ikke særlig højt, og engelsk er jo netop danskernes foretrukne andet sprog. Når danskere prøver at tale fransk, oplever de ofte, at franskmændene ikke forstå dem eller, at de retter dem. Fransk er svært at udtale, og derfor forstår franskmændene ikke umiddelbart, hvad der bliver sagt, men det er ikke ond vilje. At sproget rettes er en høflighed i Frankrig, hvor man er vant til at få rettet sit sprog helt fra den tidlige barndom. Det har man slet ikke tradition for i Danmark.
  
  

Når Dominique Bouchet skal provokere lidt, siger han, at en dansker, der er glad for jazz og Kieslowskis film Rød, Hvid og Blå lettere vil falde til i Sydfrankrig end en dansker, der kan lide muzak og amerikanske film! Men når det er sagt, handler god integration først og fremmest om interesse.

• Når danskere flytter udenlands, bruger de meget tid på at tale om Danmark. Det fremmer ikke forståelsen. Hvis man i stedet for udviser interesse for det land, man er kommet til, vil man hurtigere komme ind på livet af folk. Spørg hvor den bedste bager er, hvor man køber god olivenolie, og hvornår byens kirke er bygget. Og fortæl endelig, hvis du ved noget om byen. En franskmand opfatter det som respektfuldt, at man har sat sig ind i hans bys historie og, at man fortæller om det. En dansker vil derimod ofte opfatte det som blær, hvis man skilter alt for meget med sin viden.
  
  

Selvom danskerne opfattes som Skandinaviens middelhavstyper, er de ikke altid lige lette at komme ind på livet af, mener Dominique Bouchet.

• Danskere har deres venner helt fra folkeskolen, og de er typisk ikke interesserede i nye venner. I middelhavslandene er alle, man møder, en potentiel ny ven. Man er interesserede i at lære nye mennesker at kende, og det skal man udnytte som dansker i Frankrig. Tjeneren kan også huske dig anden gang du kommer på hans café, og han smiler til dig. Smil igen og lær i det hele taget koderne – så bliver livet i Frankrig meget lettere.