GENERELLE, FORHOLD, GENERELT

Danskerne på slottet

Flag ARTIKEL 27-08-06 ~5 minutters læsning · 927 ord

Det kan næppe blive mere romantisk - Tina og John Vabøs residens i det sydfranske. De har købt et næsten 100 år gammelt slot med spir, loftsmalerier, mosaikker på gulvene og panoramaudsigt til en bugt med en smuk landsby overfor og masser af grønt så langt øjet rækker. På matriklen findes desuden en række ekstra små og store bygninger af de karakteristiske franske, sandfarvede sten. Grunden er trimmet, slottet står stort set, som da det blev bygget, og de små og store bygninger er ved at blive sat i stand.

Men sådan så parrets investering langt fra ud for fem år siden, da de satte deres underskrifter på det franske skøde.

»Tidligere har vi haft et slot i Frankrig sammen med en anden familie, men ville gerne have vores eget. Vi fik kontakt til en engelsk arkitekt med speciale i boligformidling, og han præsenterede os for en 10-15 huse, men der var ingen, vi syntes rigtigt om. Men så nævnte han, at han havde endnu et hus til salg, der virkelig skulle gøres meget ved, og så fik John helt julelys i øjnene,« fortæller Tina Brage Vabø. Og lyset i John Vabøs øjne blev kun større, da parret noget tid senere kørte ud og så ejendommen på den 100.000 kvadratmeter store grund.

»Da vi kom kørende op ad vejen til slottet, og jeg så beliggenheden, sagde jeg til Tina: Vi køber udsigten, og så er det ligegyldigt, hvordan det ser ud,« fortæller han.

Ejer på 102 år

At boligen trængte til istandsættelse var ingen overdrivelse. Den havde tilhørt en dame, som var gået bort 102 år gammel, og stort set intet havde fået gjort de sidste omkring 30-40 år efter hendes mands død.

»De købte et gammelt, faldefærdigt men romantisk slot med en fantastisk udsigt og har brugt de sidste fem år og flere millioner på at føre det tilbage til den oprindelige stil.

»Vi kunne ikke se vandet for bare træer, toiletterne virkede ikke, der var knap nok vand i huset, slet ikke nok el, der var central fyr, men det havde ikke været i gang i cirka 30 år,« fortæller John Vabø og tilføjer:

»Vand er i det hele taget en mangelvare i det oprindelige Provence, men til vores store overraskelse opdagede vi, at der lidt oppe på vores grund løb en 200 km lang vandingskanal med udspring fra en af Rhones bifloder. Derfor øjnede vi muligheden for at dyrke både citrontræer, vinstokke og oliventræer.«

Så parret så muligheder, og derfor afskrækkede det dem ikke, at slottet, der med den tilgroede grund og sin pauvre stand, så helt torneroseagtigt ud. De allierede sig med nogle franske håndværkere og kastede sig også selv ud i projektet. Særligt John Vabø, som i år udskiftede direktørstolen i sit danske firma med en bestyrelsespost, og i stedet overlod roret til sin lidt yngre kone.

Den manøvre betød, at han kunne bosætte sig i Frankrig og styre bestyrelsesarbejde og byggeprojekt samtidig, mens Tina Brage Vabø blev nødt til at være mere i Danmark, men kunne pendle mellem landene.

»Vores mål var at føre slottet tilbage til det oprindelige, så vores entreprenør gik i arkiver og på biblioteker for at finde materiale og fotos, der viste, hvordan det havde set ud.

Vi har for eksempel bygget springvandet op, så det ligner det oprindelige, en gørtler har genskabt spiret på slottet, og så har vi fået en til at male loftsmalerierne op igen,« forklarer Tina Brage Vabø. En stor del af arbejdet har håndværkere stået for, men særligt John Vabø er selv er gået til hånde samtidig med, at han har styret sin byggeplads. For eksempel har han brugt utallige timer på at hamre, slibe og male, men også på detaljer som at skille de oprindelige indvendige dørlåse og håndtag af, pudse dem, så de virker og står flot.

Derudover har også været en del papirarbejde for at opnå diverse byggetilladelser hos kommunen, så arbejdsdagen har ofte ligget på omkring ti timer.

Tilfredse naboer

Og parrets entreprenørånd er blevet vel modtaget.

Efter træerne på grunden blev fældet, kunne beboerne i området nemmere følge med, og mange har givet udtryk for, at de sætter pris på parrets behandling af slottet, der er langt mere omfattende, end hvad der kan ses med det blotte øje.

Ejerne har blandt andet anlagt cirka en kilometer nye veje, lavet nyt el og kloaksystem og har fået deres eget lille vandværk. Og alene disse underjordiske investeringer har stået dem i flere millioner kroner.

Hvad hele herligheden præcis har kostet dem, ønsker de dog ikke at dele med andre, men et slag på tasken ligger nok på et millionbeløb i 20erne.

Slotsejerne kan heldigvis snart se en ende på deres investeringer og anstrengelser.

Indenfor nærmeste fremtid er de små og store bygninger ved siden af slottet blevet indrettet til ferieboliger, og det varer ikke længe, før en lille olivenlund på det franske domaine tager form. Men selv når støvet har lagt sig, har parret ikke tænkt sig at læne sig tilbage i stolene ved poolen.

»Planen er at flytte herned og bo permanent, men vi er ikke gode i en liggestol. Så vi er ved at få en olivenproduktion i gang, og derudover vil vi udleje de snart færdige ferielejligheder i bygningerne ved siden af,« forklarer Tina Brage Vabø, der suppleres af sin mand.

»Vi vil have en dagligdag, hvor vi ikke falder hen i pastis. Sådan er vores temperament. Andre synes, at det er sagen at spise frokost og få et glas vin på torvet i Vence, og det er også super fint, men bare ikke for os.«