Han står ude på altanen, da jeg ankommer, oppe i tredje sals højde med et stort smil og vasketøjet til tørre ud over kanten. Som en rigtig pariser.

Men Hans Henrik Hansen er fra Holbæk og kun i Paris på deltid.

For ti år siden købte han sig en lille lejlighed i rue Championnet i det 18. arrondissement på bagsiden af Montmartre, og lige siden har han tilbragt de fleste af sine ferier i den franske hovedstad.

”Jeg er ikke den stor handymand, så det med at købe et sommerhus i Rørvig, som alle de andre fra Holbæk gør, det var ikke lige mig,” fortæller Hans Henrik, mens kaffen brygger i hans parisiske køkken.

”Jeg ville have en lejlighed, der kan passe sig selv, og Paris var et oplagt valg, fordi min bror boede her i forvejen. Derfor kendte jeg byen ret godt og var efterhånden blevet mere og mere forelsket i den.”

Lejligheden er på 33 kvadratmeter med stue, soveværelse, et mikroskopisk badeværelse og et lille køkken. Store, franske vinduer mod gaden, stuk, parket og høje paneler. Sommersolen, der bader ind.

Værdien tredoblet

”Jeg tror jeg var ude at se fem-seks lejligheder sammen med min bror, før vi stødte på denne her. Jeg havde sådan set ikke nogle præferencer, udover at den skulle ligge inden for metronettet, og at der skulle være bad og toilet.”

Hans Henrik smiler, når han tænker tilbage på boligjagten, for med den relativt beskedne sum han havde sat af, var der ikke meget håb, mente de franske ejendomsmæglere. De præsenterede ham blandt andet for en lejlighed, der hang helt ud over sporene på Paris’ mest trafikerede jernbanestation, Gare Saint-Lazare.

”Det var ret trøsteløst. Men, så pludselig dukkede denne her op,” fortæller Hans Henrik, som i købsprocessen bad om en tilstandsrapport; dansk som han er.

”Men den slags operererede ejendomsmægleren slet ikke med. Han sagde bare: Monsieur Hansen, De har set lejligheden og De ved, hvor metroen ligger. Hvad skal De med mere?,” griner Hans Henrik, der heldigvis ikke har haft de store ubehageligheder, bortset fra en enkelt vandskade og så dengang sælgeren, en midaldrende dame, og hendes voksne søn var ved at komme korporligt op at slås ved skødeunderskrivelsen.

Hans Henrik Hansen arbejder som pædagog i en skolefritidsordning, men dengang han købte lejligheden, var han stadig selvstændig vognmand, og han valgte at betale den kontant. Den kostede 465.000 af de daværende franske francs, hvilket svarer til ca. 525.000 danske kroner. I dag er den vurderet til det tredobbelte.

Hvor meget bruger du den?

”Jamen, jeg er i snit hernede to gange om året, i 10-12 dage ad gangen. Desværre bliver det ikke til mere, for jeg skal jo bede om fri hver gang,” siger han.

Højere til loftet

Hans Henrik Hansen ved godt, at han kunne tjene en god ekstra skilling ved at leje lejligheden ud på ugebasis, fx til danske turister. Ikke mindst fordi der som regel kun skal betales en begrænset skat til Frankrig, når der er tale om en feriebolig.

”Men det har jeg slet ikke lyst til. Selvfølgelig låner jeg den nogle gange ud til venner og bekendte, men ellers vil jeg have mine ting for mig selv. Det her er mit fristed, siger Hans Henrik, som har møbleret med loppefund og gamle fine sager, han har fundet hos parisiske marskandisere.

Overvejer du nogensinde at flytte permanent til Paris?

”Ja, engang imellem flirter jeg med tanken. Men jeg er lidt af en kylling, for jeg er også bange for at blive ensom. Og selv om jeg hilser på mine franske naboer, kender jeg dem jo ikke. I Holbæk kender jeg alt og alle, så det ville være et kæmpe spring for mig at flytte herned på fuldtid,” siger Hans Henrik.

”Omvendt bliver jeg altid deprimeret, når jeg skal hjem. For der er altså lidt højere til loftet hernede. I Danmark skal man ikke træde ret meget ved siden af, før der bliver snakket i krogene. Alle skal passe ind i ’Ecco-formen’. I Paris er folk meget mere tolerante, og det elsker jeg,” siger Hans Henrik.

Hans lejlighed koster ham i dag kun et par tusinde euros om året. Han betaler 350 euros – cirka 2.650 kr. – i kvartalet til fællesomkostninger, der dækker vand, skraldeordning og trappevask. Hertil kommer nogle hundrede euros årligt til el, forsikring og ejendomsskat.

”Det eneste problem er faktisk, at det aldrig er lykkedes mig at oprette en bankkonto i Paris. Derfor skal min bror lægge ud for alle regninger, hvorefter jeg refunderer ham. Lidt gammeldags, ikk,?” griner Hans Henrik, der som mange andre udlændinge har opgivet at kæmpe med det franske bureaukrati.

”Jeg fandt godt nok en bank, der gerne ville give mig en konto, men så var det et krav, at jeg skulle have 10.000 euros – over 75.000 kr. – stående fast bundet på kontoen, og det syntes jeg jo var lidt rigeligt, når jeg kun er hernede to gange om året.”