Når din nuværende ægtefælle ikke er (tinglyst) medejer af ejendommen ifølge skødet, skal der ikke foretages skifte i Frankrig ved dennes død, såfremt han afgår ved døden først. Der skal således ikke i den konkrete sag foretages noget skifte i Frankrig, før du selv som (tinglyst) ejer af ejendommen afgår ved døden. I Danmark vil værdien af den franske ejendom dog være en del af den længstlevendes bodel og således indgå som en del af ægtefællernes fællesbo, som skal deles ved førstafdødes død, med mindre længstlevende sidder i uskiftet bo.

Når du dernæst som (tinglyst) ejer af ejendommen selv afgår ved døden, vil hele ejendommen i Frankrig være omfattet af det franske bo, som til sin tid skal behandles af en fransk notar, og ejendommen vil da falde i arv til dine arvinger ifølge loven og ifølge et oprettet testamente. I den forbindelse skal det bemærkes, at ens ægtefælles børn (særbørn) betragtes som fremmede i afgiftsmæssig henseende i Frankrig, hvorfor der skal betale 60 % i arveafgift af arven i Frankrig, hvis de skal arve ejendommen i Frankrig efter dig. Det bør derfor overvejes, om der er andre af dine mere nærtstående slægtninge, som kan arve ejendommen til en lavere afgift, eller om ejendommen skal sælges, i stedet for at stedbørnene arver ejendommen. Det er vigtigt, at dette forhold undersøges, mens begge ægtefæller endnu er i live, således at der kan oprettes et fælles testamente mellem dem.