OFFENTLIG, ADMINISTRATION, JURA, REGLER, MENNESKERETTIGHEDER

14-årig blev tortureret med el og træpind

Flag 23-07-16 ~2 minutters læsning · 231 ord

Mazen Mohammed Abdallah er et levende eksempel på, hvordan det egyptiske styre slår hårdt ned på kritikere med både vold og tortur, og selv børn ikke kan vide sig sikre. Mazen er nemlig kun 14 år, og han blev i september 2015 voldtaget flere gange med en pind, lige som han fik elektrisk strøm igennem sig, da myndighederne forsøgte at presse en tilståelse ud af ham.

Selv afviser landets styre, at det bruger tortur. Men det indrømmes dog, at der har været «isolerede hændelser». Dem vil de ansvarlige få deres straf for, hedder det.

Torturen falder sammen med, at egyptere er begyndt at «forsvinder» for en tid. Ifølge en rapport fra Amnesty International har i hundredvis af egyptere været forsvundet i mindst to døgn, inden de dukkede op igen, siden 2015. Og det egyptiske råd for menneskerettigheder har rejst 266 sager om «tvungne forsvindinger» i perioden fra april 2015 til marts 2016.

Der er en udbredt tendens til at placere ansvaret for torturen og andre overgreb mod befolkningen hos Egyptens tidligere hærchef, Abdel Fattah el-Sisi, der indtrådte som præsident i maj 2014. Men ifølge artiklen har det internationale samfund for tiden ikke den store lyst til at blande sig i Mellemøsten, så umiddelbart skal egypterne ikke regne med, at der kommer hjælp udefra. Såden lyder i hvert fald vurderingen fra Egypten-eksperten Jakob Skovgaard-Petersen, der er tidligere direktør for Dansk-Egyptisk Dialog Institut.

Skribentmail: