Arbejdstelefonen skal holdes slukket og de arbejdsrelaterede e-mail skal forblive ubesvarede i mailboksen under ophold i Danmark. Det var meldingen fra Landsskatteretten, da en dansk direktør bosat i Grønland i 2011 ønskede klarhed om, hvad han kunne tillade sig under ophold i Danmark uden at skulle betale dansk skat.

I flere andre sager, herunder den højtprofilerede skattesag om statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) mand Stephen Kinnock forholdt det sig fundamentalt anderledes. Stephen Kinnock måtte arbejde tre dage i Danmark uden skattepligt, og i slutningen af sidste år slog Landsretten fast, at fotomodellen Camilla Vest måtte arbejde i otte dage i løbet af tre kalenderår uden at betale dansk skat.

I alle tilfælde havde personerne ægtefæller med bopæl i Danmark, og sagerne er ifølge en række skatteretseksperter, som Berlingske Business har talt med, eksempler på, at det er meget vanskeligt at se en rød tråd i Skats afgørelser.

Flere spørgsmål end svar

Den borgerlige tænketank CEPOS har gennemgået 13 sager om udlandsdanskeres skattepligt for Berlingske Business, og yderligere to skatteretseksperter har derefter vurderet sagerne. Eksperterne er enige om, at gennemgangen skaber flere spørgsmål end svar i forhold om Skats praksis.

»Det er meget svært at se et fast mønster i, hvor meget man må arbejde uden at være skattepligtig. Det er næsten umuligt at afklare praksis, og det gælder også før frifindelsen af Camilla Vest,« siger lektor og fagansvarlig for skatteret ved Aalborg Universitet, Thomas Rønfeldt.

Det er især de spektakulære sager om Camilla Vest og Stephen Kinnock, der har skabt en mediestorm om Skats praksis, men de to sager er langtfra de eneste, der vækker undren. Uklarheden er også til stede i tilfælde, hvor skatteyderne ikke har ægtefæller i Danmark, lyder eksperternes melding.

Skat har meddelt, at Østre Landsrets frifindelse af Camilla Vest medfører en ny retspraksis, og skattemyndighederne er nu i fuld gang med at udarbejde nye retningslinjer på området. Men det er svært overhovedet at se en fast hidtidig klar praksis, mener erhvervs-juridisk seniorkonsulent i CEPOS, Henriette Kinnunen.

»Det er fuldstændig uklart, hvor mange arbejdsdage udlandsdanskere må have i Danmark. Det er også uklart, hvornår Skat definerer noget som en arbejdsdag, og hvornår arbejdet bliver defineret som systematisk,« siger hun.

Hvis man skal pege på en tendens i sagerne, fremhæver flere af eksperterne, at Skat tilsyneladende fører en hårdere praksis, når man beder om bindende svar på forhånd. Hvis Skat derimod først tager stilling, efter at udlandsdanskerne har opholdt sig og arbejdet i Danmark, er der tendens til en mindre restriktiv praksis.

»Det betyder, at det er vanskeligt med bindende forhåndssvar, da det netop indikerer, at man har forventninger om at arbejde. Hvis arbejdet derimod opstår mere impulsivt, tillader Skat tilsyneladende lidt mere,« siger partner i Deloitte Richardt Tabori Kraft, der er ekspert i skatteforhold til udlandsdanskere.

Eksperterne undrer sig over fremgangsmåden, og de vurderer alle, at reglerne på området overlader for meget til subjektive skøn fra sag til sag.

»Man bør ændre loven, så det står klart, hvor meget man må arbejde. De mange sager i gråzonen viser, at der er et behov for klarere regler,« siger Richardt Tabori Kraft.

Han understreger i lighed med de andre skatteretseksperter, at Skats nye retningslinjer formentlig ikke kan skabe tilstrækkelig klarhed og sikkerhed for den fremtidige praksis.

Et problem for nye familiemønstre

Indvendingerne mod mere faste regler er, at det let kan blive meget firkantet, hvis Skat får mindre råderum til at vurdere individuelle forhold ved enkelte sager. Med faste regler for antallet af tilladte arbejdsdage inden for en given periode, er der ikke på samme måde mulighed for at vurdere arbejdets samlede omfang og systematik. Henriette Kinnunen fra CEPOS mener dog ikke, at der er nogen vej udenom.

»Gennemgangen af sagerne viser, at der er så mange uklarheder, at ingen ved, hvad de har at forholde sig til. I dagens globale samfund med nye familiemønstre foregår arbejdsliv og familieliv ikke nødvendigvis i samme land. Der er derfor en stor risiko for, at flere og flere borgere vil blive ramt af uklare regler, hvis vi ikke får ny lovgivning,« siger hun.

Skatteminister Holger K. Nielsen (SF) har tidligere fastlået over for Berlingske Business, at han i første omgang vil afvente de nye retningslinjer fra Skat. Han vil dog ikke afvise ny lovgivning på området, hvis Skats retningslinjer ikke skaber klarhed. I Skat kan man ikke udtale sig om konkrete sager, men man understreger over for Berlingske Business, at »det har betydning, om arbejdet i sig selv kan betegnes som enkeltstående, og det har betydning, hvilken udstrækning arbejdet har.«

»Det har også betydning for vurderingen, om arbejdet er tilbagevendende. Det vil sige, om der er et mønster i de arbejdsmæssige aktiviteter her i landet,« lyder det i en e-mail fra Skat. Henriette Kinnunen fremhæver en række bemærkelsesværdige eksempler på de juridiske gråzoner.

»Det udløste ikke skattepligt, at en fodboldspiller deltog på det danske landshold eller spillede kampe for sit udenlandske hold i Danmark. Men en cykelrytters deltagelse i et dansk seksdagesløb ville udløse fuld skattepligt. Det giver ikke altsammen lige stor mening,« siger hun.

Sagerne om fodboldspillerne og cykelrytteren er dog ikke offentliggjort af Skat, men omtalt i en publikation af partner i Ernst &

oung og tidligere juraprofessor Niels Winther Sørensen.