FORBRUG, STATISTIK, GRÆNSEHANDEL, NETHANDEL

Nethandel i udlandet overhaler grænsehandel

Flag 04-03-14 ~Et minuts læsning · 140 ord

Danske forbrugere lægger nu flere penge i udenlandske netbutikker end nogensinde før, og danskernes nethandel i udlandet har nu overhalet den fysiske handel i udlandet - altså grænsehandelen.

Danskerne menes at lægge cirka DKK 12 mia. om året i butikker i udlandet, men i 2013 lagde de desuden DKK 17 mia. i udenlandske netbutikker. Det er næsten en fordobling på blot to år, fremgår det af artiklen.

Det er især musik, film, elektronik, tøj og sportsudstyr, der ryger over i den virtuelle indkøbsvogn, når danskerne klikker sig rundt i udenlandske e-butikker.

Klikkene kommer især fra de unge, og de holder ikke bare sådan op med at e-handle i udlandet, blot fordi de bliver ældre. Derfor frygter Jens Birkeholm, direktør i organisationen Dansk Detail, at der i fremtiden vil blive endnu flere danskere, som vælger at shoppe på nettet i udlandet.

Skribentmail: