SOCIAL, SUNDHED, KØB, SALG, TANDLÆGER

Sparede DKK 88.000 på nye tænder

Flag 16-08-12 ~Et minuts læsning · 212 ord

Danskeren Susanne Kvistorf har sparet DKK 88.000 på at få lavet sine tænder i Ungarn i stedet for at sætte sig i stolen hos en dansk tandlæge. Hun har i 10 år døjet med grimme tænder, og det ville koste DKK 120.000 kroner at få dem lavet i Danmark.

Det havde hun slet ikke råd til, og derfor valgte hun i stedet at få lavet indgrebet hos en tandlæge i Ungarn. Her skrumpede regningen ind til 32.000 kroner. Efter tilskud fra Sygesikringen Danmark, kommer danskeren dog kun til selv at betale DKK 16.000 i alt.

Susanne Kvistorf fortæller til B.T., at de nye tænder har givet hende fornyet selvtillid, og at hun nu har fået råd til at holde bryllup.

Du kan ofte skære halvdelen af din tandlægeregning ved at droppe din danske tandlæge og få ordnet tænderne i udlandet. Især hvis du holder rejseomkostningerne nede.

Parodontose bør du dog fortsat få klaret i Danmark. Denne tandsygdom kræver mange behandlinger, og derved bliver besparelsen ved at få det gjort i udlandet ædt op af udgifter til transport.

Hold dog øje med hygiejnen, hvis du går til tandlæge i udlandet. Hos tandlæger i Tyrkiet kan hygiejnen således være så dårlig, at du risikerer at slæbe hepatitis B med hjem, fremgår det af artiklen.

Skribentmail:

Mere info: http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php/id-53144459:spar-formuer-p%C3%A5-tandl%C3%A6geregningen.html