Hej Christina,
Tak for dit spørgsmål. Lad mig starte med at sige, at du som dansk statsborger IKKE skal have visum for at komme ind eller opholde dig i Tyrkiet. Hvor du har fået oplyst dette kan jeg ikke sige, men danske statsborgere har ikke behov for at ansøge om visum for at rejse ind i Tyrkiet. Tyrkiske statsborgere skal have visum for at rejse ind i Danmark, men det er en anden sag.
Du kan som dansk statsborger opholde dig i Tyrkiet i 90 dage, hvor efter du skal forlade landet. I fald du ansøger om en opholdstilladelse kan opholdet forlænges ud over de 90 dage, uden at du behøver forlade Tyrkiet.
Opholdstilladelsen ansøges hos det lokale politi, der kan udlevere de nødvendige papirer. Du kan læse mere om priserne for opholdstilladelse her: http://boligtyrkiet.blogspot.com/2011/05/opholdstilladelse-er-blevet-nsten.html
I fald du selv vælger at ansøge om opholdstilladelse, skal du have et vist beløb stående på en tyrkisk bankkonto. Så vidt jeg husker er det et par tusind euro. I fad du vælger at lade et professionelt firma stå for din ansøgning, har du som regel ikke behov for at fremvise et beløb på en tyrkisk konto.
På en opholdstilladelse kan du rejse frit ug og ind af Tyrkiet.
Med venlig hilsen
Bo Thygesen