GENERELLE, FORHOLD, GENERELT, EJENDOMME, LEDELSE

Xpert-svar om grundfond

Flag UDLANDSXPERTERNE 11-01-11 ~2 minutters læsning · 227 ord

Kære spørger,

Tak for dit spørgsmål om oprettelse af grundfond (En grundfond er en opsparing, hvis midler skal bruges til at betale større uforudsete fælles udgifter i et boligkompleks).

Der er ingen lov om at ejerforeninger under et tyrkisk boligkompleks skal have en grundfond. Dette er ikke anderledes end i Danmark, hvor det heller ikke alle ejerforeninger der har en grundfond.

Lovgivningen i Tyrkiet omkring renovationer/ reparationer på fællesområderne i et boligkompleks er forholdsvist simple. Beslutningen om at starte et sådant arbejde kan enten træffes via almindeligt flertal på en generalforsamling, eller af ejendommens administrator/ bestyrelse, og alle boligejere skal bidrage med deres andel økonomisk.

Så i fald det bliver besluttet at reparere taget skal alle betale til dette.

Vær opmærksom på at loven skelner mellem almindeligt reparationsarbejde og «ekstra og luksuriøst» arbejde. Reglerne omkring almindeligt reparationsarbejde er beskrevet ovenfor.

Når det gælder ekstra og luksuriøse forbedringer (dette kan feks dreje sig om byggeri af en ekstra pool, motionscenter eller andet, der ikke hører under daglig drift men som anses for luksuriøst, uden at lovgivningen dog direkte specificere hvad dette dækker) kan de boligejere der ikke ønsker at benytte sig af dette også frasige sig ansvaret for at betale.

Dette gælder naturligvis ikke ting som reparation af tag eller andre nødvendige installationer, men udelukkende forbedringer der ikke anses for nødvendige for alle.

Med venlig hilsen

Bo Thygesen

Skribentmail: