BOLIG, ØKONOMI, BOLIGKØB, BOLIGSALG, FERIEBOLIGER, LANDEJENDOMME, VINGÅRDE

Fritidshuse er steget 18 pct. i pris på tre år

Flag 10-03-10 ~Et minuts læsning · 143 ord

Svenske fritidsboliger er steget med 18 pct. i pris i løbet af de seneste tre år. Deraf er de syv pct. af stigningen sket i 2009.

Antallet af danskere med en ødegård eller et sommerhus i Sverige er i løbet af de tre år steget med 8 pct. til nu ca. 11.000. Danskerne har altså været med til at presse priserne op med deres køb, lige som de nu kan nyde godt af den prisstigning, der har fundet sted, hvis de skal sælge igen.

Danskerne fylder især meget på det sydsvenske marked for feriehuse. Således står der en dansker som ejer af mere end hvert fjerde fritidshus i Kronobergs län, som ligger i den sydlige del af Småland.

Prisstigningerne i områder med mange danske ejere af ferieboliger ligger i øvrigt på niveau med de gennemsnitlige stigninger for hele Sverige, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: