GÖTEBORG: Danske Bank gør det. Riskbanken, IMF og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd gør det, og kreditbureauet Standard & Poors gør det – alle advarer de om, at svenske boligpriser er blevet for høje.

Siden 2000 er boligpriserne i Sverige steget med 105 procent. Det kan sammenholdes med, at boligpriserne i Danmark var steget med 85 procent siden 2000, da luften gik ud af boligboblen herhjemme i 2007-2008.

Standard & Poors mener, at de svenske boligpriser er overvurderet med hele 25 procent. Alene de forløbne 12 måneder er lejlighederne steget 14 procent, mens huse er steget fire procent. Stigningerne er væsentligt større end stigningen i svenskernes indkomst, som er steget med halvanden til to procent.

Den Internationale Valutafond (IMF) råder den svenske regering til at reducere rentefradraget eller indføre hurtigere afbetaling på lån. Lignende toner har lydt fra den svenske nationalbank, Riksbanken. I forrige uge manede også Danske Banks chef-økonom i Sverige, Roger Josefsson, til forsigtighed. Han forventer et prisfald på fem procent i 2014, og også han vurderer, at priserne er overvurderede med 20-25 procent.

Svenskernes gæld er steget brat

De svenske husholdningers gæld er steget brat siden 2006, hvor den lå på 1.857 milliarder svenske kroner. Det svarer til 144 procent af den disponible indkomst. I 2013 udgør gælden 3.027 milliarder svenske kroner eller 170 procent af den disponible indkomst. Husholdningernes gæld er dog væsentligt større i Danmark.

Den svenske SBAB Bank har gennemført en stresstest og vurderer, at et fald i boligpriserne vil ramme de svenske husholdninger hårdere end et børskrak. Mens boliggælden er steget, har svenskerne gennem de seneste 15 år mindsket deres investeringer på aktiemarkedet.

SBAB Banks beregninger bygger på, at aktiekurserne styrtdykker 40 procent, og at boligpriserne falder 25 procent. Børskrakket vil koste husholdningerne knap 600 milliarder svenske kroner, mens boligboblens eventuelle brist vil koste husholdningerne næsten halvanden milliard svenske kroner.

Tømmermænd efter boligboble

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd advarer mod overbegejstring for den økonomiske udvikling i Sverige, som kan vise sig at være bygget på en boligboble.

Chefanalytiker Martin Madsen peger på, at landets gode økonomi i vid udstrækning skyldes, at landet ikke blev ramt af voldsomt faldende boligpriser ligesom Danmark i 2007. Men det kan ske nu. Den stigende debat om en svensk boligboble kan blive en selvopfyldende profeti.

»Det, svenskerne kan lære af Danmarks boligprisudvikling, er, at godt nok var festen sjov i takt med, at boligpriserne steg, men tømmermændene bliver desto dybere bag-efter,« siger han.

Martin Madsen kalder boligprisen for den bedste vejrhane eller ledende konjunkturindikator i økonomien.

Boliginvestering er en af de største investeringsbeslutninger, man foretager i livet. Derfor er boligprisen en mere håndfast indikator på den økonomiske udvikling end et spørgeskema om forbrugertilliden.

En bristet boligboble reducerer troen på fremtiden, og derfor er boligprisudviklingen så afgørende for økonomien.

En ond spiral

»Når boligprisen falder, falder friværdien og dermed formuen. Dermed falder folks lyst til og mulighed for forbrug,« forklarer han.

»En boligboble rammer også virksomhedernes mulighed for lån til investeringer, fordi pengeinstitutternes udlån delvis sker mod sikkerhed i fast ejendom. Når først forbrugs- og investeringslysten dæmpes med lavere økonomisk vækst, faldende beskæftigelse og stigende arbejdsløshed til følge, kommer man ind i en ond spiral. Stigende arbejdsløshed bevirker yderligere fald i privatforbruget og dermed lavere efterspørgsel og lavere investeringer, som så igen giver yderligere faldende produktion og lavere vækst,« siger Martin Madsen.