SANTA FE: Det er sådan et ord, der lyder som om, det er kommet til verden gennem kunstig befrugtning:

»Teknisk insolvent.«

Men det er, hvad Brian Gindlesberger og Thad Salter og millioner af andre amerikanere er. De købte et hus i de fede år, og de fik et ditto fedt kreditforeningslån, og nu – mange suk senere – er huset faldet så meget i værdi, at huset er mindre værd end lånet i huset. 23 pct. af alle kreditforeningslånere i USA skylder mere på deres hus end det er værd, og nyere købere – og boom-købere – er meget værre stillet.

40 pct. af de amerikanere, der købte hus i 2006, er teknisk insolvente, og i de syv største boommarkeder er 90 pct. af låntagerne i den situation, skriver Bloomberg.

Og hvad gør lånerne ved det?

Kreditforeningerne vil sige, at de skal blive ved med at betale – de er forpligtet til at betale – men i USA går trenden i stigende grad i den anden retning. Stop betalingerne. Drop huset.

Thad Salter fortalte i denne uge sin historie på radionetværket NPR. Han og hans kone købte i 2006 deres hus i en forstad til Phoenix for 300.000 dollar, og som så mange andre dengang, så lånte de hele beløbet. I dag er huset 175.000 dollar værd, og Salter er blevet fyret fra sit job. Kreditforeningen er gået med til at ændre lånet, så den månedlige ydelse bliver halveret, og lånets løbetid forlænget, men Salter er ikke glad.

Som han siger til NPR: Om han så bliver boende resten af sine dage, så vil huset aldrig blive 300.000 dollar værd igen, og mange af hans naboer har taget konsekvensen. 15 af 22 husejere på vejen har afleveret nøglen hos kreditforeningen, og husene er gået på tvangsauktion.

Billigere at leje

Brian Gindlesberger står midt i den samme overvejelse. Han er en politimand, og han og hans kone købte i 2005 et hus i en anden forstad i Phoenix for 650.000 dollar, fortæller han til Wall Street Journal. Han omfinansierede og skylder i dag 647.000 dollar på huset. Det er et luksushus med en garage til fire biler, swimmingpool og plads til heste, men det er i dag kun 375.000 dollar værd.

Mange af naboerne har stoppet betalingerne og droppet huset, og »det er fristende, for vi kan leje et hus for meget, meget mindre, end vi betaler på lånet,« siger Gindlesberger til avisen.

Den slags menneske er tidligere blevet behandlet som kasteløse og sendt til en økonomisk spedalskkoloni, og toneangivende finansfolk advarer stadig imod en strategisk betalingsstandsning. Tidligere finansminister Henry Paulson siger, at »en husejer, som kan betale, men stopper betalingerne… er en simpel spekulant,« og han lever ikke op til sine moralske og juridiske forpligtelser.

Det samme siger en talsmand for de amerikanske kreditforeninger, Scott Talbot. Hvis alle blot dropper lån og hus, så vil markedet rasle sammen, og »det er moralsk forkasteligt,« siger han til NPR.

»Tænk på din familie og dine børn og det budskab, som du sender dem,« lyder det fra formanden for de amerikanske kreditforeninger, John Courson, i Wall Street Journal.

Dobbeltmoral

Men formaningerne falder i stigende grad for døve ører, også blandt mange økonomer og jurister.

Den fremtrædende økonom Roger Lowenstein skrev for nyligt i en kronik i New

ork Times, at finanshusene selv gør det modsatte af, hvad de prædiker. De har altid droppet ejendomme og lån, hvis de ikke længere passede ind i deres kram, og ingen beskylder dem for at være umoralske af den grund, skrev han, og nævnte et eksempel med finanshuset Morgan Stanley, der netop havde standset betalingen på lånene på fem kontorbygninger i San Francisco. Projektet var urentabelt og måtte »omstruktureres«, sagde Morgan Stanley.

I denne uge oplyste en række store finans- og ejendomsselskaber også, at de ikke længere ville betale af på lånene på et mammutprojekt i New

ork. Stuyvesant Town-projektet på Manhattan var i sin tid vurderet til fem mia. dollar, men det er nu kun to mia. dollar værd, og en række investorer, bl.a. Tischman-gruppen, har afleveret nøglen.

Ingen peger fingre af dem, og det må husejerne også forstå, fastslår jura-professor Brent White, som i en rapport – »Underwater and not Walking Away« – fastslår, at finansindustrien helt uretmæssigt bruger ord som »skam« og »moral«. Et lånedokument er ikke et moralsk dokument, det er udelukkende et juridisk dokument, og konsekvensen af at droppe et lån er ikke moralsk, men juridisk og økonomisk, fremgår det klart af dokumentet: Hvis en låner ikke betaler sit lån, så mister han sit hus, hedder det. Der står ikke, at han kommer i gabestokken, og at hans børn bliver drillet i skolen.

Korthuset kan vælte

Men hvad sker der, hvis en låntager holder op med at betale et lån?

Han må forlade huset, og han havner også i ækvivalenten til RKI-registret, og det vil tage nogle år før end han igen får en nogenlunde kreditværdighed.

Det er de overskuelige konsekvenser på gadeplan.

Økonomisk adfærd har det imidlertid med at blive til flokmentalitet, skriver økonomen Roger Lowenstein, og »strategiske betalingsstandsninger« kan hurtigt blive til en regulær bølge. Tag en by som Las Vegas, hvor 90 pct. af nylige huskøbere er teknisk insolvente. Hvis en god bid af dem holder op med at betale huslånene, så vil priserne styrtdykke endnu mere end de er, og markedet vil holde op med at fungere.

Den adfærd – og den konsekvens – vil brede sig til andre byer og til hele det amerikanske ejendomsmarked, og der er ikke noget til hinder for, at det ikke vil blive en global trend, vurderer eksperter.

Konsekvensen vil være altomstyrtende, skriver Felix Salomon og konstaterer i samme sætning:

»Den oplevelse vil i sig selv være nok til at være i live.«