INVESTERING, SKATTER, AFGIFTER, AKTIER, FRAFLYTNINGSSKAT

Nye aktie-regler vil koste dansker 3,5 mio. DKK

Flag 17-08-08 ~Et minuts læsning · 175 ord

Der findes et eksempel på, at en dansker, som flyttede til Spanien i 2001, mister 3,5 mio. DKK, hvis han flytter tilbage til Danmark. Det er konsekvensen, hvis et nyt lovforslag om aktie-skat bliver vedtaget i Folketinget.

Ved fraflytningen havde manden aktier til en værdi af 10 mio. DKK, og fraflytningsskatten blev beregnet til 3,5 mio. DKK, som han valgte at betale.

Siden har manden ikke foretaget sig noget med aktierne, og der har heller ikke været udloddet udbytte af dem. Manden vil nu flytte tilbage til Danmark.

Hvis de nuværende regler gælder på tidspunktet for tilbageflytningen, vil han få de 3,5 mio. DKK retur med renter. Men bliver de nye regler vedtaget, får han ingen penge tilbage. Heller ikke, selv om han aldrig ville have skullet betale de 3,5 mio. DKK, hvis han havde valgt at blive boende i Danmark hele tiden.

De nye regler vil altså koste den pågældende person 3,5 mio. DKK, samtidig med at de får tilbagevirkende kraft på handlinger, der er udført for adskillige år siden, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: