OFFENTLIG, ADMINISTRATION, SKATTER, AFGIFTER

Kun promiller af borgerne betaler skat

Flag 01-11-16 ~Et minuts læsning · 212 ord

Indonesien er verdens folkerigeste muslimske land med 260 mio. indbyggere. Alligevel er der kun registreret 900.000 skatteydere i det enorme ø-rige. Andelen af skatteborgere skal med andre ord gøres op - ikke i procenter - men i promiller.

Dette vil landets forholdsvis nye præsident, Joko Widodo, ikke sidde overhørig. Så han har udnævnt Sri Mulyani Indrawati til, som ny finansminister at gøre en ende på den udstrakte skattefrihed. Hun kommer fra en stilling som direktør i Verdensbanken, og hun har i øvrigt også været finansminister tidligere.

Den genudnævnte minister har lagt ud med en målsætning om at hæve skatteopkrævningen fra de nuværende 11 pct. af bruttonationalproduktet - til 13,3 pct. Dette skal opnås ved at få fat i nogle af de DKK 200 mia., som indoneserne årligt snyder eller unddrager skattevæsenet for. Et af redskaberne er skatteamnesti til hundredtusinder af borgere, som slipper med at betale mellem 2 og 10 pct. af de penge, som de har holdt skjult for staten. Dette vil ifølge præsidenten give DKK 80 mia. ekstra i statskassen om året.

For de få, der altså betaler skat i Indonesien, ligger skatteprocenten på 25 for virksomheder, mens personskatten har et loft på 30 pct. Alligevel smugler især velhavende indonesere store og ubeskattede beløb til udlandet, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: