I Frankrig har man en avancebeskatning af fortjeneste ved afståelse af værdipapirer (obligationer og aktier m. v.) og denne beskatning gælder fortjeneste ved afståelse af såvel franske som udenlandske værdipapirer. Den franske avancebeskatning går under betegnelsen ”taxation de plus-value de cession de valeurs mobilières”.

Denne avanceskat opkræves af hele avancen ved salg af værdipapirer uden noget bundfradrag, og skatten er hidtil blevet opkrævet med en fast procentdel af hele avancen, og denne procentsats har været stigende i de senere år. For indkomståret 2012, hvorfor der skulle indgives selvangivelse i maj/juni i år, var denne procentsats fastsat til 24 %, hvortil kommer sociale skatter, prélèvements sociaux” på 15,5 %, således at de samlede franske skatter bliver på 39,5 %.

Det er imidlertid blevet bestemt, at avanceskatten for så vidt angår afståelser af værdipapirer fra og med den 1. januar i år beskattes som almindelig indkomst efter den progressive franske skatteskala, og det vil formentlig komme til at fremgå af den finanslov for finansåret 2014, som ventes vedtaget kort før udløbet af dette kalenderår, idet skatten af indtægter for året 2013 først skal selvangives og beskattes i 2014. Og det vil komme til at betyde, at avanceskatten for de højeste indkomstgrupper vil kunne komme op på 60,5 % som marginalskat (45 % + 15,5 %).

Avanceskatten skal indberettes på den almindelige franske selvangivelse (formular nummer 2042 K) på side 3 i rubrikken 3VG.

Er værdipapirerne erhvervet før man flyttede til Frankrig, er det den oprindelige anskaffelsespris, som skal lægges til grund ved beregningen af den franske avanceskat og ikke værdiansættelsen på det tidspunkt, hvor man er flyttet til Frankrig. Man anvender således et andet princip i Frankrig end man gør i Danmark, idet det i Danmark normalt er værdiansættelsen på tidspunktet for indrejsen til Danmark, der er afgørende. I Frankrig kan der derfor opstå den situation, at man også har skullet betale en udenlandsk avanceskat af fortjenesten af værdipapirerne inden man flyttede til Frankrig. Det kan f. eks. være tilfældet, såfremt værdipapirerne er erhvervet, mens man boede i Danmark, og har været beskattet efter virksomhedsordningen, eller at salget påvirker den danske ordning med fraflytningsbeskatning vedrørende danske aktier. I så fald har man mulighed for at fratrække den betalte udenlandske skat ved opgørelsen af den franske skat, jfr. for så vidt angår skat betalt i Danmark den franske instruktion no. 71 af 29. juli 2010 (Journal Officiel des Impôts no. 14 B-2-10 af 2. august 2010), der midlertidigt indfører adgang til at nedsætte den franske skat af indkomst fra Danmark (bortset fra pensioner) med betalt skat i Danmark. Denne instruktion kan læses på min hjemmeside www.orienteringomfranskeforhold.com, se bilaget til majnummeret for året 2012.

Har man tab ved realisation af værdipapirer, er der visse begrænsede muligheder for at fratrække dette tab. Man kan nemlig fratrække tabet i den gevinst, som man har ved realisation af andre værdipapirer i det samme kalenderår. I dette tilfælde skal man anføre tabet i rubrik 3VK på side 3 på den almindelige franske selvangivelse. Tabet må dog ikke fremføres med et højere beløb end den gevinst, som er konstateret for det samme kalenderår, og som er angivet i rubrik 3VG. Men tabet kan også modregnes i gevinst, som konstateres i de følgende 10 kalenderår efter at tabet er konstateret. I denne situation skal tabet også anføres i rubrik 3VH, men det kan i denne situation være nødvendigt at specificere, hvornår tabet har fundet sted, enten i en forklarende note til selvangivelsen eller i en opgørelse vedlagt selvangivelsen.

På denne måde kan man reducere den skattepligtige fortjeneste, som man opnår ved realisation af værdipapirer, med tab, som man opnår ved realisation af andre værdipapirer, men det er i Frankrig ikke muligt at udnytte et tab ved realisation af værdipapirer direkte eller på anden måde end ved reduktion i fortjeneste ved realisation af andre værdipapirer af mindst samme størrelse.

Sælger man værdipapirer af samme art, som er erhvervet på forskellige tidspunkter, kan det spørgsmål opstå, hvilke af disse værdipapirer man har solgt, hvis man ikke sælger dem alle på samme tidspunkt. Her opererer man i Frankrig ud fra princippet ”premier entré – premier sorti” således at forstå, at det er de først erhvervede værdipapirer man sælger først.

Er de værdipapirer, som man sælger, erhvervet til forskellige priser, anses købsprisen for at være et vejet gennemsnit af købspriserne for disse værdipapirer. Det samme gælder, såfremt værdipapirerne er solgt til forskellige priser.

Har man eksempelvist købt 100 enheder af et værdipapir i 2010 for 14 euros og 200 enheder af det samme værdipapir i 2011 for 16 euros og nu sælger dem alle i 2013 for 18 euros per enhed for de første 200 og 19 euros per enhed for de resterende 100 enheder, vil den vejede købspris være 15,33 euros og den vejede salgspris være 18,33 euros, og avancen vil være 900 euros.