Denne konstruktion kan det i visse situationer være en fordel at anvende, når man som ægtefæller ejer fast ejendom i Frankrig, som følge af, at man ikke i Frankrig kender til regler om hensidden i uskiftet bo. Efter fransk arveret er den længstlevende ægtefælle desuden ringere stillet end i Danmark, idet denne efter fransk ret ikke er tvangsarving og som udgangspunkt kun er berettiget til en fjerdedel af afdødes bo. Til gengæld arver børnene så meget desto mere.

Når ægtefællerne har livsarvinger, det vil sige børn, så arver disse straks ved dødsfaldet en væsentlig del af afdødes bo, og af denne årsag kan konstruktionen «usufruit – nue-propriété» være en af de muligheder, som man kan benytte sig af for at sikre, at den længstlevende ægtefælle kan blive boende i ægtefællernes hjem også efter førstafdødes død. Man respekterer børnenes arveret, men man sikrer sig samtidig, at denne arveret ikke hindrer den længstlevende i at blive boende i ægtefællernes bolig.

Denne konstruktion er derfor en mulighed, som man kan anvende som et alternativ til de franske regler om fordelsægtepagt «communauté universelle (avec clause d’attribution intégrale de la communauté au conjoint survivant)», når det ikke er muligt eller ønskeligt for parterne at anvende denne seneste konstruktion, se i øvrigt nærmere om den franske fordelsægtepagt.

Jeg har bedt den danske advokat Ann-Sofie Kold Christensen skrive en artikel om de franske regler om brugsret og nøgen ejendomsret.