Mario Draghi, chef for Den Europæiske Centralbank (ECB), vil afskaffe 500 eurosedlen (DKK 3750). Samtidig taler Lawrence Summers, tidligere finansminister i USA, for, at hele verden bør gå sammen om at afskaffe alle pengesedler, der har en værdi over cirka DKK 350-700.

De begrunder ønsket med, at det skal gøre det sværere for kriminelle at samle penge sammen uden for myndighedernes kontrol. Men skeptikere peger på, at 500-eurosedlen har eksisteret uden at være omdiskuteret siden 2002. De mener, at timingen for afskaffelsen er udtryk for, at kampen mod de store kontanter i virkeligheden har en helt anden årsag end den officielle.

Ønsket om at afskaffe de store sedler er opstået samtidig med, at renterne i EU på flere punkter er gået hen og blevet negative. Det er i virkeligheden et gebyr på at sætte penge i banken, som - helt bevidst - skal gøre det mindre attraktivt for folk at spare penge op i banken. Derved lokker ECB borgerne i Euro-landene til i stedet at bruge deres penge, så der kan komme lidt mere gang i den økonomiske vækst, som i en årrække har været ikke eksisterende i EU, lyder argumentationen.

Skepsisen over for dette kommer blandt andet til udtryk i en artikel i Wall Street Journal 17-2-2016. Her skriver avisens redaktion, at de store kontanter skal afskaffes, fordi de undergraver den aktuelle pengepolitik med de negative renter.

Men en afskaffelse af de store sedler vil ikke blot ramme kriminelle. Det vil også gå ud over almindelige mennesker, der har samlet lidt sammen «under madrassen». Derfor bør myndighederne, hvis de går videre med planerne, som minimum tilbyde alle et halvt år til at få vekslet de store sedler til mindre. Derefter bør de store sedler erstattes af nye store sedler med et andet udseende. Denne øvelse gentages så med jævne mellemrum. Kun på den måde rammes de sorte penge, uden at det går ud over småsparererne, mener skribenten bag artiklen.