PENSION, OPSPARING, SKATTER, AFGIFTER, DOBBELTBESKATNINGSAFTALE, KAPITALPENSION, PENSION, MED, LØBENDE, UDBETALING, REVISORER, UDENLANDSK, PENSION

Her får skattefar svært ved at komme til

Flag 01-08-07 ~Et minuts læsning · 156 ord

En aftale i Folketinget kort før sommerferien skulle blandt andet fjerne fordelene for danskere, der sparer op til deres pension i et udenlandsk pensionsselskab. Aftalen lægger op til, at den udbetalte pension skal betales i personens bopælsland, som i mange tilfælde vil være Danmark.

Men det er ikke sikkert, at den metode overholder EU-retten, og resultatet kan blive endnu en stor pensionssag mod Danmark ved EF-domstolen, mener Hanne Søgaard Hansen, der er partner i revisionsfirmaet Grant Thornton.

Problemet er bl.a., at Danmark har indgået dobbeltbeskatningsaftaler med lande som Cypern og Luxembourg om, at her er det pensionsselskabernes hjemland (og altså ikke personens bopælsland), der har retten til at beskatte den udbetalte pension.

I starten af 2007 tabte Danmark en anden stor pensionssag ved EF-domstolen. Her blev det kendt ulovligt, at danskere ikke har lov til at fradrage indbetalinger på pensionsordninger i udenlandske pensionsselskaber, når de får frdraget ved indbetaling til danske selskaber, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: