GENERELLE, FORHOLD, ØKONOMI

Ungdommens ø er gået i forfald

Flag 30-12-15 ~2 minutters læsning · 225 ord

Øen hedder ellers Isla de la Juventad, Ungdommens ø, men den er ved at gå i forfald. Sådan er situationen for øen, som ligger cirka 50 km syd for Cubas nordspids.

Den cubanske ø er lige nu præget af stor udvandring til USA - akkurat som resten af landet. Alene i 2015 er antallet af emmigranter fra Cuba til USA vokset med 80 pct. Hver nat sejler der både med nye udvandrere fra Isla de la Juventad til Yucatan-halvøen i Mexico, hvorfra de rejser nordpå til deres mål.

Fra 1860’erne tiltrak de termiske bade på Isla de la Juventad mange amerikanere, og USA’s påvirkning kulminerede i 1898, da den blev en amerikansk lydstat. Samtidig bosatte og opkøbte amerikanere sig på øen i en grad, at engelsk var det mest udbredte sprog i byen Cocodrilo. Amerikanerne forlod dog øen, da den tilfaldt Cuba med Hay-Quesada-traktaten i 1925.

I 1960’erne blev øen fyldt med militær, fordi landets leder, Fidel Castro, frygtede for et fjendtligt angreb. Alt dette lukkede dog ned og blev i 1970’erne erstattet af 61 kostskoler, som blev bygget for at give gratis undervisning til Cubas socialistiske venner i Afrika. Skolerne var bygget til 500 elever hver, men de blev alle lukket i 1994 på grund af den konomiske krise efter Sovjetunionens fald. I dag er alle kostskolerne ødelagte og falmede, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: