For byen Alaverdi var det næsten lige så slemt som en bombning, da Sovjetunionen brød sammen i 1991. Industrien og minerne i den nord-armenske by skar i bedste fald kraftigt ned. I andre tilfælde lukkede de helt. Indbyggertallet faldt fra 26.000 til 13.000.

I dag er resultatet en by, hvor ruiner bliver afløst af beton med sprækker, mens arbejdsløsheden hærger. De unge forlader byen i stort tal. Der er ingen fremtid for dem i det såkaldte rust-bælte med nedlukket industri, som Alaverdi ligger i. Og Lori-regionen, som byen er en del af, løfter ingenting. Det er den fattigste i Armenien.

I Debed-dalen uden for Alaverdi ligger ellers flere middelalder-klostre, som står opført på Unescos liste med verdensarv. De kunne have givet turismen et løft, men den mulighed er på ingen måde udnyttet fuldt ud. De mange unge i byen, der bliver uddannet i engelsk, så de kan betjene turisterne, er bedre tjent med at flytte væk.

Måske kunne turismen - og dermed byen - få et støre løft, hvis Alaverdi ikke stadig var hjemsted for den tilbageværende del af en stærkt forurenende kobber-mine. Men det vil sende endnu 500 mennesker ud i arbejdsløshed, og hvem har lyst til det i en by, som i forvejen er halveret, fremgår det af artiklen.