GENERELLE, FORHOLD, ØKONOMI

Statsbankerot gør ikke den store forskel

Flag 22-07-14 ~2 minutters læsning · 280 ord

Argentina har længe balanceret på kanten af sin statsbankerot nummer to i dette århundrede, efter at landet gennemlevede den første af slagsen i 2001. Ved den lejlighed gik de fleste af kreditorerne med til at afskrive 70 pct. af deres tilgodehavende, men enkelte kreditorer - en lille gruppe amerikanske hedgefonde - ville ikke nedskrive deres lån til Argentina.

Den amerikanske højesteret har afgjort, at den argentinske stat ikke kan nøjes med at betale sine ydelser til de kreditorer, der har indvilget i at nedskrive gælden. Enten skal alle kreditorer have deres terminer, eller så skal ingen, siger højesteretten.

På den baggrund har Argentina valgt ikke at betale renter på den gæld, som blev omlagt efter 2001. Det giver en del usikkerhed om, hvorvidt landet nu igen er på vej til at gå bankerot. Men om det sker eller ej, gør i virkeligheden ikke den store forskel. Tilliden til Argentinas økonomi kan i forvejen være på et så lille sted, at landet er forhindret i at låne penge i udlandet - uanset hvad, fremgår det af artiklen.

Argentina kæmper lige nu med en gæld på USD 200 mia. Det svarer dog «kun» til 47 pct. af den årlige produktion, og dermed er landet umiddelbart langt bedre kørende end mange gældslagede lande i Latineuropa. Men den manglende tillid til landets økonomi gør, at ingen regner med at se de penge igen, som de har lånt til Argentina. Og derfor vil de selvfølgelig ikke kaste flere i samme retning.

Argentina befinder sig i en situation, som Grækenland kan komme i om 10 år, hvis landet ikke er i stand til at låne penge længere, vurderer Lars Christensen, der er chefanalytiker i Danske Bank.

Skribentmail: