Mens ex-pats i mange andre lande har ret til at stemme til at stemme til parlamentsvalg i deres hjemlande, så er det som hovedregel umuligt for udlandsdanskere at stemme til folketingsvalget. Men måske er døren ved at åbne sig. Den danske regering vil nemlig nedsætte et ekspertudvalg, som skal se på mulighederne for at give flere danskere, som bor i udlandet, stemmeret til folketingsvalg.

Spørgsmålet har været oppe at vende med mellemrum i mange år uden resultatet. Underskriftsindsamling er også blevet brugt. Men uden resultat ind til videre.

Altimens har Moderaternes formand, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, i adskillige år været tilhænger af at åbne for stemmeretten til flere udlandsdanskere. Han mener principielt, at alle danske statsborgere bør kunne stemme til et folketingsvalg.

Det er Grundloven, som generelt spænder ben for, at udlandsdanskere kan stemme til Folketinget. Det er dog muligt, for danskere, der har boet i udlandet mindre end 2 år, at søge om lov til at stemme til folketingsvalget. Personer, der er udsendt for en myndighed, en privat virksomhed eller forening, eller som arbejder i f.eks. EU eller FN, beholder deres stemmeret i 8 år. Det gælder også for danskere, der studerer i udlandet, eller som bor i udlandet af helbredsmæssige grunde.

Undtagelserne batter dog ikke meget i det store regnskab. Morgenavisen Jyllands-Posten skønner, at der p.t. findes cirka en kvart million udlandsdanskere, og af dem var det kun 2500, der kunne stemme til folketingsvalget i 2022, fremgår det ifølge artiklen af et Ritzau-telegram.