De dobbeltbeskatningsaftaler, som Danmark har indgået med andre lande, betyder typisk, at Danmark ikke kan gennemføre beskatning for bl.a. lønindkomst indtjent i et andet land, hvis personen opholder sig i udlandet i mindst 183 dage inden for en 12 måneders periode.
Hvis Danmark ikke kan beskatte lønindkomst, som man har indtjent i arbejdslandet, betyder den manglende omregning fra delår til helår, at de skattepligtige indkomster spredes ud på årets samlede antal måneder, hvorved progressionsbeskatningen ikke slår fuldt igennem. Som følge heraf bliver skattebetalingen til Danmark typisk lav i fraflytningsåret og tilflytningsåret, hvis fra- og tilflytning sker midt i året, fremgår det af en kommentar fra skattekonsulent Claus Kirkeby Olsen fra Deloitte og Touche.