Et kreditkort, hvor du kan hæve flere penge, end du har sat ind, er nøglen til mange ting i USA. Det giver rabat i alle forretninger. Har du ikke et, skal du betale fuld pris for alt. Ja, du eksisterer formelt set nærmest ikke uden et kreditkort.

Men de hænger absolut ikke på træerne i USA. Berlingske Tidendes korrespondent i landet, Kristian Mouritzen, opnåede først sin status som kreditværdig - med ret til et rigtigt kreditkort - efter halvandet års anstrengelser.

Da Kristian Mouritzen henvendte sig første gang i sin amerikanske bank i Washington D.C. for at få et kreditkort, medbragte han et brev forfattet på engelsk fra sin danske bank. Heri stod bl.a., at han havde været kunde siden 1989, at han altid havde svaret enhver sit, og at han havde et godt job med fast indtjening. Alligevel gjorde det ham kun fortjent til at få et debetkort, altså et kort til at hæve af sine egne indsatte penge.

Et halvt år senere forsøgte korrespondenten igen at overtale banken til at give ham det ønskede kreditkort. Men bankmanden afviste igen med henvisning til, at Kristian Mouritzen ikke havde bevist, at han kunne styre gæld. Korrespondenten indvendte, at han jo netop ikke kunne bevise dette, når han ikke havde et kreditkort, som kunne give ham en gæld at styre.

Løsningen blev, at Kristian Mouritzen i stedet fik et såkaldt øvekort, som han kunne sætte USD 2000 ind på og bruge i forretningerne. Men stadig uden at få rabat på indkøbene.

Først efter seks måneders brug af øvekortet fik USA-korresponten omsider sit kreditkort. Men først efter en lille reprimande fra sin amerikanske bankmand om, at han havde trukket over 20 pct. af kreditmaksimum på kortet. Det signalerer økonomiske problemer, og det skal man helst ikke gøre, hvis man vil anses for at være kreditværdig i USA, fremgår det af korrespondentens selv-oplevede beretning.