Den amerikanske boligkrise har været hård ved Florida. Her har de store, paladslignende boliger tæt på vandet næsten alle klaret frisag. Derimod har krisen især ramt boligerne til under en mio. dollars. - eller fem mio. DKK.
Eller som Spencer Haymes fra John R. Wood Realtors i Naples udtrykker det: Krisen har først og fremmest ramt lejlighederne med to soveværelser og to badeværelser.
Generelt er huspriserne i Florida faldet med 10-15 pct. i løbet af det seneste år. Opgjort i dollars vel at mærke. I den samme periode er dollaerens værdi nemlig faldet med cirka det samme over for euroen. Det betyder, at europæere kan få sig en bolig i den amerikanske solskinsstat med op til 30 pct. rabat i forhold til for et år siden.
Ikke mindst englænderne og tyskerne har i den seneste tid udnyttet, at euroen rækker længere i Florida. Og tages alle udlændinge under ét, betalte 29 pct. af dem boligen kontant i 2007. For amerikanerne drejede det sig kun om otte pct., fremgår det af artiklen.