BOLIG, ØKONOMI, BOLIGKØB, BOLIGSALG, LEJLIGHEDER, VILLAER

Danskere har tabt op til halvdelen af ejendomsværdien

Flag 15-11-17 ~2 minutters læsning · 224 ord

De danskere, som købte en bolig i Tyrkiet under det store ferieboligboom for en halv snes år siden, står i dag ofte som ejere af en lejlighed eller en villa, der har mistet mellem en fjerdedel og op til halvdelen af sin værdi. I enkelte grelle tilfælde har danskere betalt DKK 3 mio. for en tyrkisk bolig i sin tid, hvorefter de har måttet afhænde den igen for DKK 1 mio.

Det fortæller administrerende direktør Bo Thygesen fra 2Base Ejendomsmægler, der har solgte ferieboliger i Middelhavslandet siden 2003.

Nye grupper af købere fra Rusland og Mellemøsten er kommet til i de senere år, men det har slet ikke været nok til at holde hånden under boligpriserne. De politiske forhold i landet har ganske enkelt fået folk til at holde sig tilbage.

Prisfaldet betyder, at du i dag kan blive ejer af en tyrkisk lejlighed med balkon i et pænt og forholdsvist nybygget kompleks med swimmingpool for ca. DKK 350.000. Og vil du smide det samme beløb oveni, kommer du til at ligge i første række til havet.

Lavpunktet faldt i forbindelse med det mislykkede militærkup og den følgende udrensning i sommeren 2016. Siden er tingene begyndt at gå fremad, mener Bo Thygesen. Der er gebyndt at komme flere turister, og SAS har besluttet at genåbne flyruten fra København til Gazipasa, fremgår det af artiklen.

Skribentmail: