Journalister er et mere jaget folkefærd i Tyrkiet end noget andet sted på kloden i 2016. Mere end 100 journalister og andre mediearbejdere sidder p.t. bag lås og slå i Tyrkiet. Det er fire gange så mange som i 2015. Dermed overhaler Tyrkiet rollen som verdens største journalistfængsel fra «usual suspects» som Kina og Syrien. Det fastslår organisationen Reporters Without Borders i en ny rapport.
Den lidet misundelsesværdige rekord skyldes først og fremmest de udrensninger, som præsident Recep Tayyip Erdogan har sat i værk efter det mislykkede militærkup mod ham 15-7-2016.
Christophe Deloire, generalsekretær i Reporters Without Borders, tøver ikke med at kalde Tyrkiets håndtering af pressens folk for en heksejagt. Den er hjulpet godt på vej af den gældende undtagelsestilstand, som gør det muligt for myndighederne at holde journalister fængslet i længere tid, samtidig med at de heller ikke har ret til en advokat.
Sideløbende med fængslingerne er der blevet lukket over 100 regeringskritiske medier i Tyrkiet, fremgår det af artiklen.