GENERELLE, FORHOLD, JURA, REGLER, ADVOKATER, BUREAUKRATI, EJENDOMME, EJENDOMSMÆGLERE, GRUNDE, JORD, INDREJSEREGLER, SKØDER, STATSBORGERSKAB

Kommentar til Advokat Kadir Erdogmus og Bo Weber Christensen

Flag 27-11-08 ~3 minutters læsning · 514 ord

Først og fremmest kan danskere ikke købe ejendom nr. 3. I praktisk kan de ikke engang købe ejendom nr. 2 selvom det rent juridisk ser muligt ud.

Loven siger at hvis man som dansker skal købe ejendom nr. 2 skal man have en 5 årig opholdstilladelse og derefter søge om kompensation. Man skal i sin ansøgning redegøre for hvorfor man vil købe ejendom nr. 2 og man skal virkelig have nogle gode begrundelser. Indtil d.d. har de tyrkiske myndigheder afvist samtlige ansøgninger om kompensation og der findes ikke et eneste eksempel hvor en dansker har købt ejendom nr. 2 har jeg fået bekræftet fra Ankara.

Desuden er samtlige danske advokater underlagt de samme krav og restriktioner som alle andre danskere uanset hvilke erhverv og fag gruppe de stammer fra.

Jeg går ud fra at Hr. Kadir Erdogmus har tænkt sig at løse problemet således (i så fald har han formuleret sig forkert):

Kadir Erdogmus er tyrkisk statsborger eller han har erhvervet sig et ”Blåt kort” som gives til forhenværende tyrkiske statsborgere af de tyrkiske myndigheder. Dette blå kort gives til tyrkere som er blevet nød til at opgive deres tyrkiske statsborgerskab for at få dansk statsborgerskab. Har man dette blå kort kan man bibeholde alle de rettigheder tyrkiske statsborgere har i Tyrkiet (dog har man ikke stemme ret ved valg og man kan heller ikke vælges). Kadir Erdogmus tilbyder at han som tyrkisk statsborger, eller dansk statsborger med et blåt kort, at købe din ejendom. Han vil derefter fungere som sælger og du som køber. Mange ejendomsmæglere bruger i forvejen denne metode dels fordi de stoler mere på sig selv end på byggeherren eller sælgeren der i forvejen ikke gider at vente så langt tid på at få sine penge på grund af den lange ekspeditions tid med skøder til udlændinge. Som køber løber man altså stadig de samme risikoer, man skal blot stille sig det spørgsmål om man stoler mest på sin mægler/kontaktperson eller advokat/Kadir Erdogmus.

Kadir Erdogmus har her formuleret sig forkert da det ikke er alle danske advokater man kan bruge.

Ud over militær godkendelsen skal man også huske at man også skal hente en godkendelse hjem fra Ankara, dette har Kadir Erdogmus åbenbart glemt at nævne.

I et andet bidrag læste jeg noget om at etablere et firma til køb af fast ejendom i Tyrkiet. Dette er stadig muligt, dog skal selve firmaet (som noget nyt) igennem den samme procedure med hensyn til diverse godkendelser som var det en privatperson. Derfor er der i øjeblikket ingen fordel ved at etablere et firma for at få skødet hurtigere.

Bo Weber Christensen har oplyst i et bidrag at en delegation fra Fethiye har fået dispensation igennem guvernøren i Antalya. Der må være et eller andet galt her da Fethiye slet ikke hører inde under Antalya så vidt jeg ved, men Mugla. Derfor er det guvernøren i Mugla der skal tage stilling til dette. Jeg vil gerne vide lidt mere om denne «dispensations sag» så dem der har været invelveret må meget gerne skrive.

Med Venlig Hilsen

Murat Esiyok

Nirvana Danemlak Boliger

www.danemlak.dk

Skribentmail: