Først og fremmest vil jeg sige at jeg stort set læser samtlige indlæg på udvandrerne. Det er også sjovt selv at skrive indlæg og se at folk får gavn af ens viden. Dog er jeg til tider ikke så flittig til at blande mig i debatterne men det skyldes flere ting. Enten har jeg drøn travlt og simpelthen ikke tid, eller også er det fordi jeg synes at debatten er for useriøs. Det er heldigvis blevet meget bedre efter at webmaster Jan har indført nye regler om at man SKAL opgive navn og mailadresse.
Desuden har jeg bemærket at jo mere jeg skriver på udvandrerne jo flere skriver privat til mig for at få hjælp til deres problemer. De fleste tilbyder betaling. Det går dog desværre ud over mit daglige arbejde hvor jeg i forvejen har meget travlt. Jeg har en princip om at besvare alle mails som jeg til tider får svært ved at nå hvis jeg begynder at skrive for meget på udvandrerne. Jeg beklager og undskylder alle men håber samtidig på jeres forståelse.
Hvad angår den sidste debat om at man enten ejer en ejendom 100% eller slet ikke: Det undrer mig at i ikke kan se at i misforstår hinanden og stort set siger det samme. Det er ligesom om den ene part mener at det er ægget der kommer ud af hønen og den anden part mener at det er hønen der kommer ud af ægget.
Har man ikke noget skøde ejer man i princippet ikke noget. Har man et skøde og man er flere der ejer en ejendom sammen, vil det fremgå på skødet hvor meget hvert enkelt person ejer.
Helge Christensen!!!: Du kan ikke forlænge en eksisterende opholdstilladelse når som helst. Der skal være under 1 måned (30 dage) tilbage af gyldigheden før den kan forlænges. Er din opholdstilladelse udløbet kan du stadig få den forlænget uden at ansøge påny hvis det ikke er mere end 3 måneder (90 dage) siden den er udløbet.
Hvad er så forkellen på at ansøge påny eller at få den forlænget?
Der er ikke den helt store forskel på procedurerne.
Der er forskel på gebyret man betaler alt afhængig af om man ansøger om forlængelse eller man ansøger påny.
Ansøger du påny skal du have 4 pasbilleder, ved forlængelse skal man bruge 3.
Ansøger du påny skal du udfylde 2 ens blanketter, ved forlængelse skal man kun udfylde én.
Ovenstående er regler der er gældende for Antalya fremmedpolitikreds d.d.
Selvom reglerne burde være ens på landsplan KAN man komme ud for at der i andre politikredse bliver oplyst noget andet. Man må ikke glemme at man er i Tyrkiet :-)