GENERELLE, FORHOLD, KØB, SALG, EJENDOMME, SKØDER

Enten ejer man 100 %, eller også ejer man ikke!

Flag 06-04-07 ~Et minuts læsning · 204 ord

Du kan sagtens forlænge en eksisterende opholdstilladelse. Men det skal gøres, inden den gamle udløber. Ellers må du ansøge påny.

Du skriver, at du ikke ejer den omtalte bolig 100 %. Enten ejer du boligen eller også gør du ikke. Når du ikke har skøde på ejendommen ejer du den ikke, hverken 10 20 el. 30 %. Men 0 %.

Når du har skødet i dit navn, ejer du den 100 %.

For at joke lidt, kan jeg sammenligne det med at en kvinde er gravid. Enten er hun gravid eller også er hun ikke. Man kan ikke være 50 % gravid.

Hvis du vil sælge en bolig, du ikke ejer, skal du omkring den person, der har skødet på ejendommen, og der skal så mellem ham og de nye købere lavves en ny købsaftale. Siden må du så lave en ny kontrakt med ejeren.

Hvis det er et byggefirma, skal du sandsynligvis omkring dem og der skal laves en ny købsaftale.

Det bedste er at tage dit skøde hjem og så sælge. Det komplicere tingene en hel del, at ville sælge en ejendom, man ikke har skøde på. Dybest set kan det slet ikke lade sig gøre.

Mange venlige hilsener

Helge Christensen

DanaBolig

Skribentmail: