KULTUR, FRITID, FORENINGER, FERIEBOLIGER

Interesserede til dansk/nordisk klub i Avsallar søges!

Flag 07-04-07 ~Et minuts læsning · 191 ord

Interesserede til dansk/nordisk klub i Avsallar søges!

Da vi efterhånden er mange både faste nordiske indbyggere i Avsallar og mange med feriebolig, må tiden være moden til at forsøge at få stablet en dansk klub på benene i byen. Jeg har fået flere henvendelser fra både nye og gamle kunder om en sådan. Ikke fordi vi nu skal til at overrende hinanden eller isolere os fra de lokale.

Men en klub ville kunne give et skub til udviklingen i byen, idet bystyret har stor respekt for idéer, der kommer fra skandinavere. Og jo flere vi er, jo stærkere står vi. F.eks. ved jeg at flere har ytret ønske om en petanquebane i byen.

Men klubben vil også kunne fungere som et netværk for de, der for første gang stifter bekendtskab med vore lille charmerende by, så de kan trække på erfaringerne fra mennesker, der kender bedre til forholdene hernede.

Mulighederne er mange, og når vi ved mere – og om der overhovedet er tilstrækkelig interesse for en sådan klub – kan vi udveklse meninger pr. email i første omgang.

Interesserede kan maile til mig på: bejser@gmail.com

Mange venlige hilsener

Helge Christensen

Skribentmail: