BOLIG, KØB, SALG, BOLIGKØB, LEJLIGHEDER, SKØDER

Bank sagsøger Vojens-advokater

Flag 10-05-08 ~Et minuts læsning · 155 ord

Morsø Bank har sagsøgt Aggerbergdrews Advokater, tidligere Ditlevsen, Berg & Partnere, fra Vojens for et millionbeløb i en sag om køb af 11 ejerlejligheder i Alanya.

Banken har lånt ejendomsselskabet Alanya Invest et millionbeløb for ejerlejlighederne, og pengene måtte først frigives, når der var kommet et endeligt skøde på lejlighederne. Det stod direkte i en såkaldt deponeringsskrivelse, oplyser Torben Sørensen, der er direktør for Morsø Bank. Alligevel blev pengene trukket ud, og nu står banken med et krav mod et selskab, som ikke råder over nogen værdier.

Bjarne Ditlevsen fra Vojens var advokat for Alanya Invest, og derfor går Morsø Bank nu til hans advokatfirma for at få pengene tilbage.

Peder Agger, bestyrelsesformand for Aggerbergdrews Advokater, bekræfter, at der er lagt sag an mod advokatfirmaets forsikringsselskab. Forsikringsselskabet har overfor Peder Agger bekræftet, at det vil dække eventuelle tab i sagen.

Samtidig oplyser Peder Agger ifølge artiklen, at Bjarne Ditlevsen er på vej ud af Vojens-advokatfirmaet.

Skribentmail: