Hej,
Nu gælder der andre regler hvis det er et kooperativ. At købe ejendom i et kooperativ ender i rigtig mange tilfælde desværre meget problematiske. Derfor anbefaler jeg altid at man skal holde sig væk fra disse kooperativer, om man er dansker eller tyrker. Jeg kender eksempler på at der kan gå årtier fra start til slut af et kooperativ og man kan blive ved med at betale månedlige afdrag.
Det er forskelligt fra kooperativ til kooperativ hvordan det er skruet sammen. For eksempel kan man samle 20 familier og købe en grund. Derefter vælger kooperativet en bestyrelse som enten ansætter et byggefirma eller kooperativet bygger selv og det er bestyrelsen som administrerer og styrer byggeriet. Medlemmerne (i dette eksempel de 20 familier) betaler et fast beløb hver måned til kooperativet og på denne måde bliver byggeriet financieret. I mange tilfælde misbruger bestyrelsen og formanden desværre sin post og putter penge til sin egen lomme eller man bliver uvenner med byggefirmaet og ender i en retssag. Derfor bliver man nød til at indstille byggeriet indtil retssagen er overstået og en retssag i Tyrkiet kan sagtens vare nogle år. Dette er bare et typisk eksempel på hvordan det kan ende galt men der er mange andre grunde for at man skal holde sig væk fra kooperativer.
Undervejs bliver nogle trække af alt dette problematik og træt af at blive ved med at betale og vælger at sælge deres andel før projektet er bygget færdig. Det er nok sådan i har købt jeres hus.
Nogel kooperativer er sammenskruet således at man bare er medlem men man ved ikke hvilket hus man kommer til at eje. Efter at byggeriet er færdig og boligerne er klar til indflytning indkalder man alle medlemmerne til møde og trækker så lod om hvilket hus man skal have. Du kan være heldig at få en god beliggenhed eller uheldig og få en dårlig beliggenhed. I nogle kooperativer betaler dem der har fået en god beliggenhed lidt penge til dem der har fået en dårlig beliggenhed men alt dette kommer som sagt an på kooperativets vedtægter og hvordan den er skruet sammen. I jeres tilfælde kan jeg forstå at i på forhånd ved hvilket hus der er jeres.
Jeg har på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at gennemskue hvad for papirer i har lavet oppe hos notaren da du skriver at du har betalt:
For skrivning 50 YTL (men hvad er det for en skrivning?)
For oversætning 50 YTL (giver mig heller ingen oplysninger om hvad du har fået oversat.)
For stempling 131,428 YTL (men hvad har i fået stemplet?)
Som du kan se ovenover giver du mig ingen konkret oplysninger, det kan være hvad som helst du har fået skrevet, oversat og stemplet.
Jeg vil anbefale at hvis du har mistanke om et eller andet så kom forbi vores kontor i Antalya med alle dine dokumenter eller kontakt en advokat som en endnu bedre løsning.